Syre-stinkskabe - Flipbook - Side 5
STINKSKABE TIL ARBEJDE MED
SVAGE SYRER ELLER SURE STOFFER
I DAGLIG TALE: ZAFE 81, ZAFE 82 OG ERGO ZAFE 83
DEFINITION
Der arbejdes udelukkende med svage syrer, og der
arbejdes ikke med varme.
OPBYGNING AF STINKSKAB
- Stinkskabet er indvendigt beklædt med laminat.
- Aftræksstuds er udført i galvaniseret stål eller
polypropylen.
- Metaldele er enten i syrefast rustfrit stål eller coatede
med polyester pulverlak.
- Bordplademateriale kan være: polypropylen, epoxy,
syrefast rustfrit stål eller et keramisk materiale.
- Frontglas er udført som sikkerhedsglas i hærdet
udgave.
- Der er ikke temperaturmåling i stinkskabet.
- Stinkskabet kan leveres med højdejusterbar
bordplade/kabine
OVERVEJELSER
Vælger man dette stinkskab, er man tæt på at vælge et
standardstinkskab med få undtagelser, og det er selvsagt mere prisgunstigt end et syre-stinkskab. Da arbejdet kun omhandler håndtering af svage syrer eller sure
stoffer, er der flere muligheder for valg af bordplade. Da
rustfrit stål typisk bliver visuelt påvirket af de stoffer, der
møder overfladen, og der vil være behov for at rengøre
og vedligeholde overfladen for at opretholde udgangspunktet bedst muligt, vil vi anbefale, at man anvender
polypropylen, epoxy eller en keramisk bordplade.
CERTIFIKAT PÅ STINKSKABET
Hvis man ønsker certifikat på stinkskabet, vil det være
underlagt EN 14175 part 3, som omhandler test og certificering af standardstinkskab. På denne stinkskabsmodel
vil der ikke være krav til EN 14175 part 7, da testen i EN
14175 part 3 er dækkende.
Derudover kræves det i Danmark, at stinkskabet sporgastestes jf. DS 457 i laboratoriet, inden det tages i brug.
VEDLIGEHOLDELSE OG KONTROL
Det anbefales, at stinkskabet kontrolleres og serviceres
med et interval på 12 måneder, dog afhængig af brugen
af stinkskabet. Det er af sikkerhedsmæssige hensyn vigtigt, at mekaniske dele, bærende dele og ventilationen
efterses hyppigt og som minimum med ovenstående
interval. Zystm tilbyder en servicepakke til netop denne
type stinkskab.
Syrestinkskabe | 5