Katalog 2025-2026 web sp - Flipbook - Page 11
CENTRALASIEN
I Kirgisistan er
gæster sendt af Gud
Det var kirgisernes gæstfrihed, der gjorde mit
første møde med landet uforglemmeligt
Af Henriette F. E. Jensen, rejsekonsulent
”Er det jer, der er turisterne?” spørger en mand og rækker os en pose med brød. ”Min kone har bagt, dem
her skal I dele med de andre.”
Vi står foran købmanden i Kyzyl Oi, landsbyens sociale samlingspunkt, mens de iagttager livet. Rygtet om
vores besøg har bredt sig, og denne lille velkomst er en af mange varme oplevelser, jeg tager med fra min
første rejse til Kirgisistan.
Centralasien lokkede
Som inkarneret naturnørd har jeg drømt om at opleve landets smukke bjerglandskaber. Det har jeg gjort,
siden jeg for nylig begyndte at pusle med tanken om at udforske Centralasien. Jeg var nysgerrig på deres
levevis og livet efter tiden som sovjetrepublik.
Det viste sig at blive en af de bedste rejser, jeg har været på. Naturen ER fantastisk men det, der over
vældede mig mindst, var kirgisernes enorme glæde over besøg.
Restaurant i stuen
Jeg husker især en middag hos en familie, som havde forvandlet deres dagligstue, til en restaurant med tre
langborde. Moderen, der styrede etablissementet, fortalte stolt, at hun hver dag havde gæster.
En uddøende livsstil
Et kirgisisk ordsprog siger, at “gæster er sendt af Gud.” I de øde sletter kunne der være langt mellem besøg
ende i de traditionelle jurter, som kirgiserne historisk har boet i. Efter Sovjetunionens fald er mange vendt
tilbage til nomadelivet, men de yngre generationer søger mod Kina og Rusland for arbejde.
I et 昀椀lttelt blev vi inviteret på brød og gæret hoppemælk, mens familien fortalte om livet på stepperne,
hvor de tilbringer sommeren, mens de rykker til byerne, når kulden rammer.
Uforglemmelige naturoplevelser
I Kirgisistan er der 360 graders udsigt til bjerge, og at stå i de enorme vidder føles vitterligt som at be昀椀nde
sig midt ude i ingenting.
Ved Son Kul-søen, som ligger 3.000 meter over havets over昀氀ade, kunne jeg gå i det uendelige landskab af
bjergtoppe og græssletter, og ved Issyk Kulsøen vandrede jeg i fyrreskove med sneklædte bjergtoppe i
horisonten.
At forsvinde ud i det blå og gå i ét med landskabet er en følelse, jeg heller aldrig glemmer.
Min næste rejse til Centralasien? Det bliver til Kazakhstan, og det er på grund af naturen. Den er jeg slet ikke
færdig med.
11
