KATALOG 24-25 VF 0124 web - Flipbook - Page 8
MELLEMØSTEN
Dronningekuppet i Egypten
af Ulla Jepsen
For 3500 år siden kuppede dronning
Hatsepsut sig til magten og lod
sig krone som farao. Da hun 22 år
senere begraves, har hun ændret på
teologien og sat en helt ny standard
for, hvad en kvinde kan, når hun får
magt.
Da hendes far, farao Thotmosis, dør
i 1492 f.Kr. er der ingen overlevende
kronprins til at overtage tronen. I
stedet bliver Hatsepsut tvunget til at
gifte sig med sin halvbror, og gennem
hende arver han tronen og udnævnes
til farao Thotmosis II.
Hatsepsut 昀椀nder vej til magten
Thotmosis II er ingen signi昀椀kant
farao. Efter 12 år dør han, og historien
er tæt på at gentage sig. for Hatsepsuts
eneste barn er en pige. Igen bliver det
derfor faraos søn, med en af kvinderne fra haremmet, der bliver udnævnt
til hans efterfølger, Thotmosis III.
Men Hatsepsut vil det anderledes.
Stedsønnen er kun et barn, da farao
dør, og Hatsepsut får gennemtrumfet,
at hun skal regere i hans navn, til han
er gammel nok til at overtage tronen.
Hatsepsut får smag for magten, og
efter syv år som stedfortræder lader
hun sig selv krone som farao i eget
navn. Det er kontroversielt. For farao
betragtes som den guddommelige søn
på jorden, og det kan ikke være en
kvinde.
Egyptens storentreprenør
Intet signalerer magt og kontrol
bedre end storslået arkitektur og
sublimt håndværk. Så Hatsepsut hyrer
imperiets bedste arkitekt, og sammen opfører de et nyt, imponerende
gravtempel til hende.
Hun giver også ordre om, at der i
stenbruddene i Aswan, skal udhugges
verdens største granit-obelisker. På
blot ni måneder lykkes det at udhugge
to obelisker hver på over 320 tons.
De rejses som gigantiske fallossymboler ved indgangen til verdens største
tempelkompleks. Hatsepsut nøjes ikke
med at hugge sit navn i obeliskerne,
hun vier dem også til guden Amon.
Hatsepsut bliver særligt udvalgt
Både på obeliskerne og på væggene i
dødetemplet beretter Hatsepsut om,
hvorfor netop hun, som kvinde er
blevet særligt udvalgt af guden Amon
til at regere.
Historien fortælles – i tegneserieformat så alle kan forstå det, da kun
få kan læse – om hvordan guderne
er utilfredse med, at faraonerne
gennem generationer har fået børn
med ikke-kongelige kvinder. Amon
beslutter sig derfor for at genetablere
den rene kongerace, ved selv at avle
et guddommelige barn. I ly af natten
materialiserer guden sig i kongens
skikkelse, sniger sig ind i dronningens
soveværelse og gør hende gravid.
Man ser de forskellige guder komme
for at velsigne graviditeten, og overøse
det ufødte barn med symbolerne på
liv, magt og velstand i tusinder af år.
Gudens søn på jorden er nu en kvinde,
hvilket utvivlsomt var svært for de
magtfulde præster at acceptere.
Så Hatsepsut stopper ikke her. Hun
beordrer, at der skabes en række
gigantiske statuer af hende. Stående
med de mandlige symboler på liv
og magt, og liggende som s昀椀nx, der
symboliserer løvens styrke og menneskets visdom. Hun lader sig alle steder
afbillede som mand. Komplet med
regalier, i herretøj og med kunstigt
skæg. Det underfundige, gådefulde
smil og de runde kinder er dog utvivlsomt en kvindes.
Thotmosis er sulten efter magt
I mellemtiden er Thotmosis blevet en
stor teenager, men Hatsepsut er ikke
parat til at afgive magten. Hun sender
ham derfor afsted på farlige togter til
fremmede lande, hvor han skal styrke
og udvide Egyptens grænser. Hun
håber, at han ikke vender tilbage. Men
Thotmosis vender altid tilbage.
Efter 22 år ved magten dør Hatsepsut,
og Thotmosis III kan endelig overtage
magten. Måske er det ham, der i
raseri over to årtiers undertrykkelse
lader sin frustration få frit spil. Måske
er det præsterne, der vil sikre, at
ingen senere dronninger skal 昀椀nde
inspiration hos Hatsepsut. Faktum er,
at nogen bogstaveligt talt forsøger at
slette hende fra historien.
Slettet fra historien
Kort efter Hatsepsuts død hugges
hendes navn bort fra tempelvæggene
og erstattet med Thotmosis III’s, og
statuerne af hende knuses. Men
obeliskerne viet til Amon, og væggene
i dødetemplet, hvor guderne velsigner
barnet, tør de ikke ødelægge. Ironisk
nok medfører det netop at Hatsepsuts
magt består i tusinder af år, som
guderne lovede.
Forlænget weekend
i Cairo
Pyramider, bazarer
og moskéer i Egyptens
forunderlige hovedstad
5 dage · halvpension · fra 9.990 kr.
2. maj · 21. nov · 9. jan 2025
23. jan 2025 · 13. feb 2025
SE REJSE
På sporet af Egypten
En rejse gennem
Egyptens rige historie
12 dage · halvpension · fra 19.990 kr.
29. sep · 6. okt · 13. okt · 3. nov m.昀氀.
SE REJSE
8