KATALOG 24-25 VF 0124 web - Flipbook - Page 3
Kære rejsevenner
Visse ting forbliver de samme – f.eks. at vi kalder jer
”rejsevenner”. Vi rejser sammen for at opdage nye
kulturer, områder, folkeslag og ikke mindst for at skabe
nye relationer og rejsevenner.
Vi starter med et tilbageblik: Nogle af de første billeder,
der melder sig på nethinden er Kina. For Kina åbnede
sig for os rejsende i 2023 med sine utrolige metropoler
som Beijing og Shanghai samt Xian med den imponerende Terracottahær og ikke mindst Den Kinesiske Mur.
I Mellemøsten kan vi stadig opleve Jordan, hvor vi
forsat sender grupper til, ligesom Oman og Marokko
er to andre lande i Mellemøsten, hvortil vi har mange
rejser. Saudi Arabien er vores nyhed, som vi forventer
os meget af.
Vi lagde fra land i 2024 med en helt ny rejse mod vest
til El Salvador og Nicaragua, der var fyldt godt op med
vulkaner, mayaruiner og et farverigt dyreliv. Vender vi
blikket mod øst, venter Årets Rejse i 2024: Gujarat – på
kanten af Indien med etniske minoriteter og rige håndværkstraditioner.
I Europa forelsker vi os mere og mere i Balkanområdet. Specialrejser i det nordlige Grækenland
omkring Thessaloniki. Albanien ved det krystalklare
blå Adriaterhav, Montenegro med den charmerende by
Kotor og Rumænien med en gæstfrihed uden lige – for
blot at nævne nogle af landene. Og en ny rejse til ”Det
ukendte Kroatien” har sin første afgang i maj.
Nye rejser venter forude og noget får lov at være,
som det altid har været. Her tænker vi især på gruppestørrelsen. Vi mener fortsat, at mindre grupper giver
større oplevelser og mere plads til spontanitet. Med
færre rejsefæller kan vi bruge tiden på fordybelse og
nærvær fremfor logistik. Det er i de mindre grupper,
at vi skaber nye rejsevenner.
God rejselyst
Kirsten, Gudik og Esben
Hvem taler jeg med, når jeg ringer til
Tlf. 86 22 71 81 · info@viktorsfarmor.dk · www.viktorsfarmor.dk
Rune
Anders
Anja
Ann
Casper
Denise
Bach
Bjerrum
Ellen
Esben
Gitte
Gudik
Henriette
Jose昀椀ne
Kirsten
Laura
Marlene
Michael
Mie
Morten
Rune
3