KATALOG 24-25 VF 0124 web - Flipbook - Page 12
MELLEMØSTEN
Vi ved aldrig helt,
hvor vi skal sove
af Tine Larssen Frier
Ofte får jeg spørgsmålet om, hvorfor jeg forlod den sikre
og trygge tilværelse i Skandinavien og 昀氀yttede ned til
beduinerne i Petra. Det er ikke helt let at svare på.
Tanken opstod første gang, jeg kom til Petra i 2009. Jeg
vandrede ned gennem siq’en, som leder til det berømte
Skatkammer. Siq’en er en smal, lang kløft, hvor klippesiderne tårner sig op mod hundrede meter på hver sin
side. Når man vandrer nede i bunden, er det skyggefuldt
og køligt.
Jeg gik og beundrede det fantastiske farvespil, som
forskellige mineraler har farvet klippesiderne med.
Støvet rosa, olivengrønt, okkergult og indigo blåt vævede
sig sammen som et akvarelmaleri fra en anden verden.
Fantasien lod mig se former og 昀椀gurer gemt overalt.
Så fra intet sted kom tanken: Dette er det smukkeste sted
på jorden, og her vil jeg bo. Nu bor jeg blandt Albdoul
beduinerne inde på en bakketop i Petra.
Wadi Rum ørkenen har været kulisse til mange 昀椀lm.
Foto: Anne Sophie Larsen
En lille landsby
For ca. 500 år siden vandrede mange beduinstammer ud
fra d攃Āt, der i dag er kendt som Yemen. Seks af stammerne fandt det forladte Petra. Måske boede der stadigvæk
nogle nabatæer – dem, som havde bygget Petra små
2.000 år tidligere. De seks beduinstammer 昀氀yttede ind
i nabatæernes huler og boede der, indtil Jordans turistministerium 昀氀yttede dem i 1985 til det der i dag er den
lille landsby, Umm Sayhoum.
12
Da de blev 昀氀yttet, var de rundt regnet 2.000 personer, men
i dag bor her mindst 5.000. Så pladsen er trang. Staten
nægter at give dem mere land. I stedet bygger man ovenpå
hinanden eller ombygger stalde til boliger.
Da jeg boede i Sverige, var alt så e昀昀ektivt, og jeg vidste,
hvad jeg skulle mindst et halvt år ind i fremtiden. I dag er
alt en form for spontant kaos. Man gør, hvad der falder
en ind, når man har lyst til det – eller også gør man det en
anden dag. Jeg både elsker det og hader det, men i hvert
fald lærer jeg tålmodighed!
Kærligheden
Jeg har fundet kærligheden hernede. Han hedder Yaser og
er beduin fra min landsby. Ham og hans søskende lever
af opdræt af geder og af turisme. Nogle har små souvenirbutikker. De lever stadigvæk efter gamle, uskrevne beduinregler, hvor gæstfriheden er hellig, og sammenholdet er alt.
Nomadeblodet løber stadigvæk i deres årer. Vi har en
lejlighed i landsbyen, og dertil en hule, som er indrettet
til bolig nede i Petra samt et beduintelt, vævet af gedehår,
som vi kan slå op hvor vi ønsker det. Derfor ved vi aldrig
helt, hvor vi skal sove om natten. Andre gange kan Yaser og
hans venner planlægge, at vi skal overnatte ude i bjergene.
Vi pakker vores muldyr med mad, der kan laves over et
bål, tynde madrasser, og et lille tæppe til at sove under. Så
rider vi op i bjergene og sover under stjernerne.
Meget mere
om Mellemøsten
