Klar, parat SFO-start folder 2023 (2) - Flipbook - Side 15
Faste pædagogiske funktioner og aktiviteter/værksteder
SFO’ens faste funktioner sikrer, at der er opsyn med børnene på området.
Krydser-funktionen er de voksne i Lille- og Store-SFO-baserne, som tager
telefoner, hjælper forældre og sender børnene til fritidsaktiviteter.
Torv-holder-funktionen er den voksen, som går rundt på vores indskolingstorv, og er med til at sikre ro og trivsel på gangarealet, samt guider børnene
i de pædagogiske aktiviteter.
Udeguide-funktionen er den voksen, som understøtter børnenes ude-leg
og holder øje med, at børnene leger godt og bliver på SFO’ens område.
Udevagten har en gul trafikvest på, så børn og forældre altid ved, hvem de
skal henvende sig til, hvis de har brug for hjælp.
Udover de faste funktioner tilbyder vi alderssvarende værksteder for henholdsvis Lille- og Store-SFO. Værkstederne planlægges ud fra vores tre pædagogiske linjer, som er ’udeliv, krop og bevægelse og kreativitet’.
Måltider
Det er vigtigt, at jeres børn føler sig mætte i løbet af dagen. Derfor skal
børnene medbringe en god og solid 10-mad til 10-pausen, som er let og
enkelt og lige til at have i hånden. En god solid madpakke til frokost som
mætter, gerne suppleret med frugt og grønt og en drikkedunk med vand.
Vi opfordrer til, at børnene ikke får
slik og kage med i madpakken.
Vi tilbyder et mellemmåltid om eftermiddagen på SFO.