Folder om B-sporet 24.10.24 - Flipbook - Side 8
Overgangsarbejdet fra dagtilbud til skolestart
Når beslutningen om B-klassen på Trongårdskolen er taget,
påbegynder den tidlige indsats med overleverings- og opstartsmøde
samt besøgsdage. Hvis indskrivningen foregår i forbindelse med
skolestarten, foregår overleveringsmødet i barnets dagtilbud, hvor
pædagogisk personale og ledelse fra begge institutioner deltager
sammen med forældre og PPR-psykologer. Øvrige understøttende
funktioner deltager ved behov. Her drøfter vi særlige
opmærksomheder ift. barnet og I forældre kan høre mere om
tilbuddet og få svar på jeres spørgsmål, så I kan føle jer trygge i
beslutningen om skolevalget.
Vi vil lave aftaler om besøgsdage, hvor I har mulighed for at komme
på besøg hos os, og vi vil lave aftaler med dagtilbuddet, hvor coteacheren og skolepædagogen besøger barnet.
Der afholdes et opstartsmøde på skolen, hvor klasseteamet deltager
sammen med jer forældre. Her vil vi tale om særlige hensyn ved
opstarten og lave tydelige og konkrete aftaler, så I føler jer trygge
ved opstarten.
Derudover inviteres alle nye skole-startere på en mere formel
besøgsdag sammen med deres dagtilbud. Hvis dagtilbuddet ikke har
mulighed for at deltage, er I forældre velkomne til at deltage
sammen med jeres barn. Her vil I møde alle de nye
skolekammerater og det pædagogiske personale, som er omkring
børnene i vores førskoleforløb, som kaldes maj-forløbet.
Samme aften afholder skolen forældremøde om SFO-starten. Her vil
I kunne høre om indhold og struktur i maj-forløbet og i SFO, inden
selve skolestarten til august. Tilbuddet om B-klassen vil også blive
præsenteret for alle øvrige forældre.
Inden sommerferien afholder vi et forældremøde om skolestarten.
Her vil I for første gang være samlet i den nye forældregruppe i
B-klassen. Vi har gode erfaringer med, at forældre til et visiteret
barn, fortæller om barnet og evt. taler om de hensyn, andre skal
være opmærksomme på i mødet med jeres barn. Klasseteamet er
naturligvis behjælpelige med at formidle denne fortælling ved
behov.