Folder om B-sporet 24.10.24 - Flipbook - Side 15
Klasseindretning
Vi har indrettet klassen, så der er
mulighed for ro og visuel
afskærmning og der er ligeledes
mulighed for at sidde ved
fællesborde, når der skal arbejdes i
grupper. I perioder har vi en Sensit
Kuglestol, man kan få en pause i.
Der er god plads på gulvet, så der
også er mulighed for bevægelse uden
man rammer hinanden.
Det sociale samspil
Vi hjælper børnene med at lave
legeaftaler i frikvarteret, hvor
børnene foreslår nogle lege, man kan
melde sig på. Vi følger op på,
hvordan det er gået bagefter.
Der bliver arbejdet meget med de
sociale spilleregler og trivsel er i
fokus. Ved behov, bliver der arbejdet med mindre grupper, så
samværet kan forbedres. Når der er behov for yderligere
afskærmning/pauser er der mulighed for at enkelte børn er inde i
frikvarteret. Der kan også gå en voksen med ud i frikvarteret, hvis
der er behov for det.
Samarbejde med forældre
Vi vægter det gode skole-hjemsamarbejde højt og da vi er to
voksne fra morgenstunden, er der mulighed for, at vi kan tage en
hurtig samtale ved behov. Vi kan også aftale en mere formel
samtale med ret kort varsel.
Ligheder og forskelligheder
Vi taler åbent om de forskellige udfordringer og styrker det enkelte
barn har. Det skaber en stor rummelighed og et godt fællesskab
hvor ingen føler sig forkerte.