SUF Magasinet - Flipbook - Page 65
| 65
For så vidt er Kirsten Callesen ikke overrasket.
Gennem de seneste 15 år har psykologen med speciale inden for autismeområdet talt om, at autisme
blandt piger og yngre kvinder tager sig markant
anderledes ud end autismen hos drenge og mænd,
der hidtil har været den gruppe, som har repræsenteret den gængse autismeforståelse.
– Dét, som vi har set i de seneste år, er et skifte inden for ikke mindst psykiatrien, hvor man er blevet opmærksom på, at autismen hos pigerne ikke
ligner den, man i mange år har troet var autisme.
Tidligere har autismeudredninger i høj grad været
lagt an på en drengeprofil. Men sagen er, at pigerne
og drengene kan bone meget forskelligt ud på de
samme symptomer. Det har udfordret den traditionelle forståelse af, hvad autisme er, og derfor ser
vi nu en stor gruppe yngre kvinder, der omsider er
blevet udredt for en autisme, som for manges vedkommende har givet store udfordringer gennem
deres opvækst, siger Kirsten Callesen, psykolog,
Psykologisk Ressource Center.
De hyperanalytiske
Hun giver på et overordnet niveau et billede af,
hvordan forskellene på autismen hos pigerne og
drengene kan komme til udtryk.
– Hvor autismen hos drengene for eksempel viser
sig ved, at de har svært ved at aflæse andres sociale
signaler, så handler autismen hos pigerne om, at de
registrerer signalerne, men de er i tvivl om, hvad
de skal stille op med dem. Pigerne er hyperanalytiske og udfordrede på deres strategier, fordi de
hele tiden forsøger at forholde sig til, hvordan de
skal være sammen med deres veninder, eller hvilke
forventninger der er til samvær her og nu. Pigerne
prøver at analysere sig frem til svar og har vanskeligt ved at handle intuitivt, forklarer Kirsten Callesen og fremhæver, at omgivelserne ofte registrerer,
at der er noget ved den pågældende pige, som er
anderledes, men at det ikke tidligere er blevet tolket som autisme.
– Typisk har man sluttet, at pigen blot var introvert, og at det ikke havde noget med autisme at
gøre, eftersom hun jo har veninder og begår sig socialt. Man har ikke forbundet deres problematiske
adfærd eller forpinthed med autisme, fordi man
slet ikke har overvejet, at det kunne være det, der
var på spil, siger psykologen.
Og tiden går
Ifølge Kirsten Callesen har det haft den konsekvens,
at mange piger med autisme er gået gennem folkeskolen og fortsat på eksempelvis gymnasiet, og
i al den tid har deres hyperanalytiske interaktion
med omverdenen tæret mere og mere på energi og
resurser, hvilket har skabt yderligere udfordringer.
– Mange piger med autisme udvikler komorbiditet
(flere diagnoser er til stede samtidig hos en person,
red.) i teenageårene for at tåle deres liv, siger Kirsten Callesen og peger på, at pigernes hyperanalytiske tilgang i mange tilfælde åbner for en stor
sårbarhed.
– Det er en sårbarhed, som kan føre til negativ
egentale og sidenhen til angst, spiseforstyrrelse og
andre problematikker, der egentligt er adskilt fra
selve autismen. Det er en dominoeffekt, hvor den
ene udfordring fører til den næste, og hvor de yngre kvinder gradvist bliver mere og mere stressede
og kæmper med et lavt selvværd.
Intuitiv faglighed
Af samme grund er det efter Kirsten Callesens mening altafgørende, at fagpersoner så tidligt som
muligt bliver dygtige til at gå ind og spotte de piger,
som viser tegn på autisme.
– Hvis ikke vi på et tidligt tidspunkt får kompenseret piger med autisme, så risikerer de at blive rigtig dårlige, og så sker der det, som vi desværre ser
i disse år, nemlig at de først bliver udredt i 18-20
årsalderen, når de har fået det, som man inden for
psykiatrien kalder ‘væsentligt nedsat funktionsniveau’, siger Kirsten Callesen, der mener, at det, som
mange fagpersoner i disse år skal se i øjnene er, at
autisme favner bredere, end man tidligere har antaget.
– Som fagperson er det vigtigt, at du skærper dit
faglige, kliniske blik og ikke mindst din faglige intuition, når du sidder over for en pige med autisme.
Simpelthen fordi hendes udfordringer er nogle andre end drengenes, slutter Kirsten Callesen.
›
