SUF Magasinet - Flipbook - Page 47
| 47
En selvejende aktør som Den Sociale
Udviklingsfond er forpligtet til løbende at indsende
statusrapporter til kommunens sagsbehandler.
Normalvis er formen holdt i 3. person, hvor der
skrives om borgeren, men rapporterne levner
samtidig plads til at eksperimentere med afsendermodtagerforholdet. Hos SUF Djurs har det ført til
statusrapporter i du-form.
kymring gik på, om vi kunne oprette fagligheden,
siger Nick Brøste.
Maya Buhr Sørensen kommer samtidig med en indvending:
- Vi har også unge med meget lav IQ og kognitiv
kapacitet. Her kan det ikke lade gøre at skrive statusrapporten i et sprog, som de kan forstå, men vi
kan med du-formen komme tættere på end med de
gængse statusbeskrivelser.
Sagsbehandler glæder sig
Da SUF Djurs introducerede de nye statusrapporter i du-form, valgte de naturligt at spørge sagsbehandlerne, om de manglede faglighed. Svaret var
nej.
Ulrik Lysgaard, sagsbehandler i Haderslev Kommune, har derimod set det som et berigende tiltag.
- Jeg var da lidt spændt, da jeg hørte at det ville være
sådan en statusrapport, men jeg blev positivt overrasket. Det gjorde jeg, fordi det var en status, der
for en gangs skyld var meget orienteret mod den
unge og på en måde så det var et virkeligt brugbart
procesværktøj, siger har og sammenligner med de
gængse statusrapporter:
- De statusrapporter, som vi kender, er meget ofte
kontant beskrevet i faglige termer, som nogle unge
kan have svært ved at forstå. Og vi ser også eksempler på, at de skrevet på en måde, der er krænkende, og som gør at nogle unge kan gå i baglås.
Derfor oplever han også du-statusrapporten som
værdiskabende – både for sagsbehandleren og den
unge.
- Som sagsbehandlere får vi beskrivelser af, hvilke
udfordringer den unge har på en måde, som han
eller hun selv kan rumme, og dermed også kan videreudvikle sig fra. Nogle føler sig meget mere involveret ved den her form for status og kan på den
måde også bedre samarbejde, siger Ulrik Lysgaard,
der ikke vil udelukke, at der er kolleger, som vil reagere med en vis skepsis på du-formen.
- Hvis man har stort behov for faglige termer, så vil
den her form virke fremmed og måske også forkert.
Men jeg oplever, at fagligheden er den samme, men
hvor de udfordringer, som er, bliver skrevet i hverdagssprog. Jeg savner ikke de faglige termer, for jeg
synes det er præcis beskrevet. Og så er det et stort
plus, at vi har en form, som de unge kan genkende
sig selv i.
