SUF Magasinet - Flipbook - Page 32
32 | SUF MAGASINET · Maj 2019
TEMA | I SAMARBEJDE MED SELVEJE
”Vi skal være med til
at løse samfundets
sundhedsudfordring”
Socialt udsatte lever i gennemsnit 17 år kortere end resten af
befolkningen. SUF indgår i samarbejde med Statens Institut for
Folkesundhed i et toårigt forskningsprojekt, som forhåbentlig munder
ud i nye løsninger af problemet
Af Thorsten Asbjørn, journalist
Selv om man i Den Sociale Udviklingsfond gerne
undgår at kategorisere mennesker som udsatte,
så er man ikke blinde for, at det netop er denne
gruppe af mennesker, som man er sat i verden for
at skabe bedre vilkår for.
Hvor fokus traditionelt har været på at afhjælpe
psykiske og sociale problematikker gennem målrettede socialpædagogiske indsatser, så er sundhedsfremme i stigende grad blev en del af helhedstænkningen.
Og det med god grund. Tal fra Rådet for Socialt Udsatte viser således, at socialt udsatte borgere har
en markant lavere gennemsnitsalder end resten af
befolkningen i Danmark. Socialt udsatte mænd dør
gennemsnitligt 19 år før andre mænd, mens det
for socialt udsatte kvinder sker 17 år tidligere end
andre kvinder. Samtidig viser tallene, at socialt udsatte mennesker generelt lever i længere tid med et
dårligt helbred end den øvrige befolkning.
- Som samfund har vi en vigtig opgave i forhold til
den her gruppe af mennesker. Og i SUF føler vi et
stort ansvar for at være med til at finde nye løsninger, som kan fremme sundheden og dermed øge
livskvalitet og forlænge levetiden – både for vores
borgere, men også i en større samfundssammenhæng, siger Vinnie Loft Holdt, projektleder, Den
Sociale Udviklingsfond.
Nu systematiserer vi
Gennem flere år har en række SUF-afdelinger haft
målrettet fokus på sundhed og igangsat sundhedsfremmende aktiviteter, hvor målet har været at
skabe sundhedsfremme for de unge. Nu går man
skridtet videre. I samarbejde med Statens Institut
for Folkesundhed, SDU, skal det således undersøges og nye metoder afprøves i forhold til, hvordan
der i praksis skabes sundhedsfremme. Det vil både
være fokus på, hvor mulighederne er, og hvor der
opstår barrierer.
- Sundhed har været på dagsordenen hos os i mange år, men vi har ikke hidtil arbejdet systematisk
og forskningsmæssigt med det. Med tilknytning af
Statens Institut for Folkesundhed får vi tilført en
helt ny videnskabelig dimension, siger Vinnie Loft
Holdt og uddyber:
- Vi får en systematiseret viden, som vil komme vores unge til gode. Og når vi er færdige med projek-