309488 Sportskatalog foraar2024 web - Flipbook - Side 70
DANSKERNE ELSKER BADMINTON
Badminton er en af de sportsgrene,
danskere i alle aldre kan samles om
– hvad enten det er som spiller eller
som tilskuer til de store turneringer,
vor navne som Axelsen og Antonsen
lige nu brillerer.
Af Anne Lønstrup
For Henrik Geisler er der ingen tvivl: Når badminton er så vanvittig populær en sport i Danmark, skyldes det, at den både inkluderer
kvinder og mænd, piger og drenge.
”Det er noget helt unikt for badminton, at damer og herrer spiller
sammen, samt at badmintonspillere både spiller som et hold og
som individuelle spillere. Det et det, badminton kan, og det giver et
helt utroligt fællesskab at være vokset op i det miljø. For badmintonspillere bliver det aldrig akavet at omgås det andet køn, for det
har man været vant til altid,” siger Henrik Geisler fra FORZA og
Victor og klubansvarlig i Sports Group Denmark.
At badminton kan spilles på så mange forskellige niveauer, er en
anden væsentlig grund til sportens popularitet.
Han ser badmintonspillere i høj alder og med fokus også på
rundstykkerne, som skal indtages i fællesskab efter spillet, men
glæden ved ketchersporten begynder ifølge Henrik Geisler allerede
i ble-alderen. ”Der sidder to-tre-årige jo på numsen og med en
badminton-ketcher i hånden og slår til en ballon.
70
| SPORT 2024
Det er en sport, der samler generationerne, for forældre, der selv
spiller badminton, synes, at det er en god måde at være sammen
med andre børn og voksne på.”
Henrik Geisler taler ud af erfaring. Han begyndte selv til badminton i en tidlig alder, fordi hans forældre spillede og fordi ”det var
det, man var bedst til i den by, jeg kommer fra,” som han siger.
Selv spillede han flere gange om ugen og siden til stævner hver
weekend. Henrik Geisler endte med at spille blandt de bedste
badmintonspillere i Danmark og deltog bl.a. i All England
mesterskaberne.
I dag er han stadig på banen med jævne mellemrum, og han har
også formået at få sin søn lokket ind i sporten. Hvortil kommer, at
Henrik Geisler sælger badmintonudstyr i Sports Group Denmark,
der designer, producerer og distribuerer sports- og fritidstøj til
mænd, kvinder og børn.
Holder os i toppen
I Henrik Geislers ungdom var det badmintonstjerner som Lene
Køppen, Svend Pri og Flemming Delf, der hentede sejrene hjem til
Danmark. Siden kom spillere som Morten Frost, Poul-Erik Høyer,
Peter Gade, Camilla Martin og Tine Baun. Og i dag er det i høj
grad Viktor Axelsen og Anders Antonsen, der imponerer verden
og henter guld og flotte resultater hjem til Danmark.
”Der har nærmest ikke været nogle år til VM, hvor vi ikke har
været med helt fremme. Badminton er en af de største sportsgrene
i Danmark, og internationalt er vi et af de førende lande. Vi har
en verdensmester og har i alle år ligget i toppen og har mere eller