309488 Sportskatalog foraar2024 web - Flipbook - Side 18
EN LEVEDYGTIG PUMA PÅ 75 ÅR
Det tyske mærke PUMA sælger udstyr
til bl.a. løb, fodbold, håndbold, golf og
basketball, har eksisteret siden 1948
og er gennem flere år det hurtigst
voksende brand i sammenligning
med de andre store sportsbrands.
Af Anne Lønstrup
Pumaen er et mellemstort medlem af kattefamilien med stærke
muskler og en evne til at løbe over 60 km i timen og hoppe op til seks
meter højt. Det kan forklare, at Rudolf Dassler i 1948 valgte navnet
til sit skofirma, efter at han og lillebroren Adolf Dassler var kommet
uoverens.
De havde ellers sammen startet en produktion af sko og sportssko i
den lille by Herzogenaurach uden for sydtyske Nürnberg. Firmaet
hed Gebrüder Dassler Schuhfabrik, og det lød jo fredeligt og godt,
men Adolf og Rudolf Dassler rodede sig ud i en voldsom brødrefejde,
og efter 2. Verdenskrig valgte de at gå hver til sit.
Det utrolige ved historien er, at de to brødre begge formåede at
opbygge hver sin nye virksomhed, der i dag er kendt som børsnoterede aktieselskaber med milliardomsætning: Nemlig PUMA og Adidas.
Men hvor forretningsdelen gik over alt forventning, forblev Rudolf og
Adolf Dassler uvenner resten livet, og da den første af brødrene døde,
deltog den anden ikke i begravelsen, fortæller
Ole Lindgaard, der er dansk countrymanager i PUMA.
18
| SPORT 2024
Forever. Faster.
I år har PUMA holdt 75-års jubilæum. Hovedkontoret ligger den dag i
dag – ligesom Adidas’ hovedkontor – i brødrenes hjemby,
men er ikke længere på familiens hænder.
Ifølge Ole Lindgaard har virksomheden gennem flere år været det
hurtigst voksende brand i sammenligning med andre store sportsbrands, og det flugter ganske smukt med virksomhedens mantra,
‘Forever. Faster.
”PUMA er et globalt selskab, som handler sportsudstyr de fleste steder
i verden. Vi ønsker at levere til alle, der har lyst til at deltage i sport
og at give alle lige muligheder og har i de seneste mange år brugt ressourcer på at tester og udvikle fodboldstøvler samt håndbold-, basketog løbesko, så de kvindelige atleter får de samme forudsætninger for
at præstere på topplan,” siger han.
Miljømæssigt arbejder virksomheden på at være frontløber.
”Det er vigtigt for os som firma at gøre det rigtige både i forhold til
den enkelte og miljøet. Vi interesserer os for, hvordan vi producerer
produkterne, og størstedelen af vores spillertrøjer og shorts er lavet
af recyclede fibre, altså genbrugspolyester. Vi arbejder også på at
reducere udslippet af CO2 og vandforbrug og fokuserer på, hvordan vi
transporterer vores varer. Vi er ikke i mål, men disse ting tænkes hele
tiden ind i det, vi gør,” siger Ole Lindgaard.
Sport og mode
Puma leverer især udstyr til de primære sportsgrene såsom løb, fodbold,
golf, basketball, fortæller han. ”Derudover har vi en fritidskollektion af
sko og tøj inspireret af sportskultur og -historie.