306828 Sportskatalog Forår2023 paperturn - Flipbook - Side 35
Målet var at bringe Danmark i stilling til at kunne byde ind
på de store mesterskaber. Det er henholdsvis EHF’s kongres
og IHFs Council, der tager den endelige beslutning og tildeler
mesterskaberne til de forskellige lande, og i den forbindelse
tæller stærke alliancer og personlige relationer - kort sagt et
godt lobbyarbejde.
og spillere flyttes rundt i landene mellem kampene, men det
opvejes klart af, at der er flere tilskuere til kampene,” siger han.
Høj track record
”Det er til at få gåsehud over at spille et mesterskab på hjemmebane. Når 15.000 mennesker synger nationalsangen, giver
det et sug. Et hjemmepublikum er som at have en ekstra spiller
med på banen. Det bliver mere nærværende for medier, partnere og sponsorer. Men det skaber også et større forventningspres, som især unge spillere mærker, og klarer man sig dårligt,
gør det mere ondt. Men det skal man kunne håndtere,” siger
Morten Stig Christensen.
Dansk Håndbold Forbund samarbejder bl.a. med Sport Event
Danmark om at lave den præsentation, som er afgørende for,
om kongressen vil lade et land afholde en slutrunde.
”Forud for 2019 præsenterede vi vores plan i samarbejde med
tyskerne. Vi havde 10-12 minutter til at overbevise de 17 internationale medlemmer af IHF’s Council. Vi lavede et storyboard med en tagline – vores hed ”Come Together” - for det er
vigtigt at have nogle værdier og en retning,” siger Morten Stig
Christensen.
Dernæst skal alt være forberedt og gennemtænkt helt ned til
hvilke byer og hvilke baner, der spilles på. Hele logistikken
skal være på plads, og selve planen præsenteres i reglen af en
professionel vært. DHF har f.eks. samarbejdet med DR-værten
Ulla Essendrop om sine præsentationer for IHF.
”Det er i de senere år lykkedes os at tiltrække flere mesterskaber. Tidligere var det mere sporadisk, hvilke mesterskaber der
kom til Danmark. Da vi havde EM for herrer i 2014, var det det
første mesterskab for herrer på dansk jord siden 1978,” siger
Morten Stig Christensen.
Gåsehud af spænding
Senest blev det altså den 20. november besluttet, at Danmark
skal være medvært for EM for herrer i 2026 og EM for kvinder
i 2028, og det glæder Morten Stig Christensen sig til.
Morten Stig Christensen, der har spillet 190 kampe på A-landsholdet, kalder publikumsopbakningen for det største, man kan
opleve som håndboldspiller.
Øremærket overskud
Han understreger, at håndbold er så meget mere, end når Mikkel Hansen går på banen og brillerer.
”Når der er mesterskaber, kan vi se håndbold på det ypperste
niveau. Men vi vil også gerne have den fortælling ud, at håndbold er kammerater, sjove boldlege, gode oplevelser, spisning i
cafeteriet efter træning, håndboldskoler og alt det, som børn og
unge gerne skulle kunne se sig i,” siger Morten Stig Christensen.
Han sender i den forbindelse en kærlig tanke til de ca. 1.000
frivillige fra klubber i hele landet, der arbejder med under en
håndboldslutrunde.
”De er med til at få det hele til at løbe rundt og sikre, at vi kan
lave alt fra en lille til en stor skilling. I 2019 tjente vi mange
penge, i 2020 blev vi kompenseret af Erhvervsstyrelsen, fordi
corona hindrede tilskuerne i at opleve kampene live. Det overskud, vi tjener, går især til børne- og ungdomsholdene,”
siger Morten Stig Christensen.
”Vi har kørt i to spor, for mens vi har været
i gang med at tilrettelægge VM i 2023 sammen med Norge og Sverige, har vi arbejdet
for at få EM i 2026 og 2028. Nu er det på
plads, og det er super!”
Morten Stig Christensen lægger ikke skjul
på, at det bliver en kæmpe operation at
afvikle fire mesterskaber med så korte mellemrum, men Dansk Håndbold Forbund
har erfaringen.
”Mesterskaberne er blevet større. Der
deltager flere nationer, og logistisk skal
alt orkestreres helt ned i mindste detalje.
Det er selvfølgelig en fordel at være tre
værter, som kan deles om omkostningerne.
Derudover vil der også være tre hjemmehold, hvilket betyder mange tilskuere til
hjemmekampene. Omvendt skal dommere
Foto: Jan Christensen/Frontzone Sport