306828 Sportskatalog Forår2023 paperturn - Flipbook - Side 21
En totalleverandør
Boldene har altid været Selects fokusprodukt og kernekompetence, men omsætningen på spilletøj er de sidste par år vokset
markant.
”Vi vækster utroligt meget på tøj. I de sidste to-tre år er vi
virkelig vokset hurtigt. Det skyldes bl.a., at vi har øget kapaciteten på vores egne fabrikker, som gør, at vi kan producere
hurtigere og mere tøj, men også kvalitet og design har fået et
gevaldigt løft. Samtidig er det interessant for forhandlere og
klubber, at de kan få det hele hos os, så de ikke behøver flere
forskellige leverandører,” siger Peter Frank.
Select er totalleverandør af bolde, træningsudstyr, sportsplejemidler, målmandshandsker og tøj. Ifølge Peter Frank har det
haft ekstra stor betydning for Select at være en dygtig totalleverandør i tiden under og efter Corona-krisen. For i den
periode har man mange steder oplevet problemer med at få
varerne fremstillet og få dem frem til kunder og klubber.
”Vi er altid i tæt dialog med vores fabrikker og ejerskabet
betyder, at vi ikke bliver nedprioriteret, hvis f.eks. en kunde fra
et større marked kommer og lægger en ordre. Det gør også, at
vores forhandlere ved, at vi er en troværdig partner, der næsten
altid har tingene på lager eller har mulighed for at producere
som en hastesag,” siger Peter Frank.
Ifølge ham har der i de sidste to-tre år været kamp om
materialer i branchen, hvilket kan ramme hårdt.
”Det er ikke nogen hemmelighed, at der er forhandlere og
klubber, som har ventet på klubtøj i otte-ti måneder. Hvis man
har prøvet at undvære klubtøj i flere måneder, så ved man,
hvor irriterende det kan være.”
Bolden med 32 felter blev introduceret i 1962 og bruges med
sin optimale rundhed og svæv stadig i alverdens fodboldog håndboldturneringer.
”Det er den mest benyttede bold, og efter vores mening er
den også klart den bedste,” siger Peter Frank og tilføjer, at
alle Selects fodbolde, håndbolde og futsal-bolde den dag i
dag består af 32 felter.
Stifteren af Select døde i 2000, og Peter Frank fortæller,
at han var aktiv til det allersidste:
”Han lavede en scoring på fodboldbanen, løb tilbage til
midterlinjen og faldt død om.”
Nu sørger medarbejderne i Select for, at hans arv og DNA
lever videre.
Opfindelsen af fodbolden med 32 felter blev gjort af Selects stifter,
Eigil Nielsen. Alle Selects fodbolde, håndbolde og futsalbolde består
den dag i dag af 32 felter.
Alle skal have gode bolde
I disse år arbejder Select også fokuseret på at hjælpe i nye
sammenhænge.
”På godt tre år har vi samlet 4,5 millioner kroner til Børnecancerfonden i samarbejde med Viasat og 3F som sponsorer
for Superligaen. Børnecancerfonden er også på brystet af de
trøjer, som 10.000 børn bruger på DGI’s fodboldskoler over
hele landet i sommerferien,” siger Peter Frank.
Select har i de sidste par år leveret tusindvis af bolde og spilletøj til bl.a. Laura Juul Hansen, som driver sin nonprofit organisation, Sport Creates Memories. Via fodboldspillet hjælper og
støtter hun nogle af de fattigste afrikanske børn i bl.a. Nigeria
og Ghana til at få en fremtid.
Peter Frank nævner også regnbuebolde, som Select har produceret for at fokusere på diversitet og mangfoldighed. Bolden
har Select produceret i samarbejde med bl.a. DBU, DGI,
DHF m.fl.
”Mange klubber synes, at det er en god anledning til at snakke
om diversitet,” siger han.
Også her går der en linje tilbage til stifteren Eigil Nielsen,
som ikke kun fokuserede på forretning og penge. Peter Frank
fortæller, at Eigil Nielsen undlod at udtage patent på sin
helt store opfindelse – nemlig bolden med 32 felter
(20 sekskanter og 12 femkanter).
”Eigil Nielsen tog ikke patent på bolden, for han havde den
filosofi, at alle skulle have mulighed for at spille med en god
fodbold. Det var måske ikke den bedste forretningsmodel
ikke at tage patent, men det er da gået meget godt alligevel,”
siger Peter Frank med et smil.
Select har i de seneste år især oplevet stor vækst indenfor tøj.
Firmaet er totalleverandør takket være egne fabrikker og ikke
mindst tøjproduktionen er der skruet gevaldigt op for.
Eigil Nielsen var fast mand i
28 landskampe fra 1940 til
1951, og han var med, da
Danmark vandt bronze ved
OL i London i 1948. Han uddannede sig til idrætspsykolog
og havde sideløbende job i
sko-og læderbranchen.
Det var her, han skabte den
første Select-fodbold.