Online kampmagasin AAL220325 - Flipbook - Side 3
DE DANSKE MESTRE OG POKALVINDERE
GÆSTER SKJERN BANK ARENA
Lørdag d. 22. marts kommer det nordjyske storhold Aalborg Håndbold til Skjern. Opgøret
昀氀øjtes op 16.00 i en tæt på udsolgt Skjern Bank Arena.
Med 5 runder tilbage af Herreligaens grundspil er der kamp til stregen både i toppen, midten og bunden af rækken. Aalborg Håndbold kæmper for at forsvare sin førsteplads, mens
Skjern Håndbold skal forsøge at nå top 8 for 27. sæson i streg.
Det er tredje indbyrdes opgør i sæsonen, der venter. I det omvendte opgør i Herreligaens 9.
runde tilbage i oktober endte en tæt kamp i Aalborg uafgjort 29-29 – og Skjern Håndbold er
fortsat det eneste danske hold, der har taget point fra Aalborgensernes hjemmebane. Kort
før jul, hvor Skjern Håndbold for anden sæson i træk skulle til Aalborg for at spille pokalkvart昀椀nale, tog det stjernespækkede Aalborg-mandskab revanche og vandt sikkert 31-25.
Kampen er den første efter en landskampspause, hvor både Aalborg og Skjern havde mere
end en håndfuld spillere afsted på diverse landshold. Inden pausen slog Aalborg Håndbold
hjemme TTH Holstebro 30-29, mens Skjern Håndbold sejrede 32-29 mod Grindsted GIF.
Det er et stjernespækket Aalborg-hold, der gæster Skjern Bank Arena. Thomas Arnoldsen er
et stort omdrejningspunkt for det nordjyske holds kontra- og angrebsspil. Mads Hoxer er efter
en længere skadespause tilbage på holdet. Målvogterduoen Landin/Norsten holder høj klasse.
Den tidligere anfører i Skjern Håndbold, Henrik Møllgaard, vender tilbage til Skjern Bank Arena – måske for sidste gang som spiller, inden karrieren går på hæld til sommer. Den tidligere
ungdomsspiller og træner i Skjern Håndbold, Simon Dahl, som nu står i spidsen som cheftræner for Aalborg Håndbold, er også for en stund tilbage i det vestjyske.
Kampen kan følges direkte fra TV2, hvis du er forhindret i at komme i Skjern Bank Arena.
På de følgende sider, vil du – foruden video-interview med cheftræner Noah Gaudin - også
kunne 昀椀nde holdopstillinger, video af den seneste Kampens Spiller, guide til Skjern Bank Arena, CLUB 300-oversigt, holdfoto, galleri fra tidligere kampe og meget mere.
Rigtig god kamp - og tusind tak for din interesse i Skjern Håndbold.
Hovedsponsor:
LigaPartnere:
ProduktPartner: