Riwal Danmark leje og leveringsbetingelser (opdateret nov 2024) - Flipbook - Page 2
Aftale om ekstra opmåling eller
instruktion
Hvis en, eller flere, af ovenstående ydelser
ønskes, skal det aftales ved bestilling af
materiel, hvorefter det udføres for lejers
regning.
Reklamation over udstyr
Materiellet leveres i rengjort og driftsklar stand.
Lejer er forpligtet til straks efter modtagelsen,
at reklamere i tilfælde af fejl og mangler ved det
lejede materiel. Reklamation efter første lejedag
har ingen retsvirkning. Lejer må under ingen
omstændigheder lade udføre reparationer eller
forandringer på det lejede, men skal snarest
give besked til udlejer, hvis der skulle opstå
driftsforstyrrelser. Lejer er erstatningsansvarlig
for evt. skader påført materiellet ved
reparationsarbejde udført i strid med det
ovenfor anførte.
Placering og anvendelse
Lejer må ikke, uden skriftlig aftale med udlejer,
udlåne, udleje eller overdrage materiel til
tredjemand ligesom materiellet ikke må flyttes
til ny adresse uden aftale med udlejer. Ved
anvendelse i udlandet eller på havet, kræves
endvidere særskilt tilladelse fra udlejer og
dennes forsikringsselskab, og der tages
forbehold for evt. præmieforhøjelse. Lejer må
ikke direkte, eller indirekte, medvirke til at det
lejede udnyttes udover dets foreskrevne
ydeevne og anvendelse, ligesom lejer, hvor han
eller hans ansatte deltager i eller ved udførelsen
af dele af arbejdsoperationerne, er ansvarlig for,
at disse udføres således at arbejdsmiljølovens
bestemmelser i et og alt overholdes. Udlejers
personale skal til enhver tid have uhindret
adgang – men ikke pligt – til at tilse (inspicere)
det udlejede materiel.
Service & vagtordning
Udlejer leverer materiel og service i hele
Danmark. Ved driftstop uden for normal
åbningstid, henvises til udlejers vagtelefon på
tlf. +45 70 10 00 97. Normal åbningstid regnes i
tidsrummet mandag til fredag fra kl. 07.00 til kl.
16.30.
Levering af materiel eller ydelse af service, uden
for normal åbningstid, er ikke dækket af de
generelle lejebetingelser. Lejer vil blive pålagt
ekstraomkostninger, såfremt behovet for
vagtudkald måtte opstå uden for normal
åbningstid.
Et vagtudkald uden for normal åbningstid,
debiteres med kr. 2.250,- inkl. de 2 første
montørtimer.
Herefter afregnes der kr. 750,- pr. time inkl.
transport til og fra udlejers nærmeste depot til
materiellets aktuelle lokation. I tillæg påløber
omkostninger til kørsel af servicevogn, diverse
forbrugsmaterialer og miljøtillæg, efter udlejers
til enhver tid gældende takster.
Der ydes ikke teknisk assistance på helligdage
eller mandag til torsdag i tidsrummet fra kl.
22.00 til kl. 06.00 samt fredag, lørdag og søndag
fra kl. 18.00 til kl. 06.00.
Udlejning og udlevering af materiel uden for
åbningstiden
Ved udlejning og udlevering af materiel uden for
åbningstiden, opkræves et ekspeditionsgebyr på
kr. 2.250,-. Eventuelle ekstra
transportomkostninger faktureres lejer.