LUS-2024wt - Flipbook - Page 3
Lederudviklingssamtale
Formålet med LUS
Formålet med LUS er, at den enkelte leder i en samtale af 1 – 1 ½ times varighed taler med sin
nærmeste leder om, hvordan lederen udfører sine opgaver og indfrier organisationens behov.
Ringkøbing-Skjern kommunes fælles LUS koncept betyder, at alle ledere skal deltage i en årlig
udviklingssamtale med nærmeste leder. Samtalen skal dokumenteres og der skal udarbejdes en
individuel kompetenceudviklingsplan, der indeholder aftalte aktiviteter for lederens
kompetenceudvikling i det kommende år. Det betyder, at lederens kompetenceudvikling skal drøftes i
relation til den nuværende og fremadrettede faglige og strategiske udvikling i Ringkøbing-Skjern
Kommune. Det kan derfor være relevant at tage afsæt i:
• Politikker, strategier og mål for eget fagområde
• Dialogbaseret aftalestyring
• Værdigrundlaget
• Ledelsesgrundlaget
• Personalepolitikken
Derudover er det relevant at inddrage nyligt gennemførte undersøgelser vedrørende trivsel,
arbejdsmiljø og lederudvikling.
LUS skal foregå i en tillidsfuld atmosfære og uden afbrydelser.
LUS skal tage afsæt i året der er gået og skal primært have et fremadrettet sigte.
LUS skal føre frem til en aftale om et eller flere udviklingspunkter, der tilsammen udgør en
fremadrettet kompetenceudviklingsplan for lederens ledelse.
3