Budgetbog 2022 2025 Ringkoebing Skjern Kommune - Flipbook - Page 11
FORVALTNING
AF BUDGETTET
Forvaltning af budgettet.
Kravene til den kommunale økonomistyring blev skærpet med aftalen mellem regeringen og KL om
kommunernes økonomi for 2011. Skærpelsen er videreført i efterfølgende aftaler mellem regeringen og KL
om kommunernes økonomi.
Såfremt regnskaberne medfører større udgifter til serviceområderne for kommunerne under ét, end aftalt
i økonomiaftalen, vil det medføre sanktioner i form af et reduceret bloktilskud det efterfølgende år,
svarende til overskridelsen, dog max. 3 mia. kr. for kommunerne under ét. Sanktionen vil i givet fald blive
fordelt med 60% individuelt til de kommuner, der har overskridelser og 40% kollektivt.
Fokus på budgetoverholdelse har derfor højeste prioritet. Bestemmelser i den kommunale styrelseslov
understøtter kommunernes arbejde med en hensigtsmæssig økonomisk styring.
Dette notat ”Forvaltning af budgettet” er rammen for såvel det politiske som det administrative niveau,
vedrørende arbejdet med økonomistyring og budgetoverholdelse. Notatet omfatter:
Bevillingsreglerne
Løbende økonomistyring
Økonomirapportering
Bevillingsreglerne
Den kommunale styrelseslov angiver rammen for den kommunale økonomistyring gennem de såkaldte
bevillingsregler. Bevillingsreglerne er yderligere uddybet i bekendtgørelse om Budget- og
regnskabssystemet.
Årets budget er rammen for den kommunale virksomhed, herunder såvel indhold som omfang af aktiviteter,
samt tilknyttet økonomi til gennemførelse af aktiviteterne. Der er følgende typer af bevillinger:
Driftsbevillinger (driftsbudgettet + finansieringsposter)
Rådighedsbeløb til anlægsinvesteringer (anlægsbudgettet + lånoptagelse)
Anlægsbevillinger (gives i årets løb ved igangsættelse af anlægsarbejder)
Tillægsbevillinger til drift og anlæg
Driftsbevillinger og rådighedsbeløb til anlægsinvesteringer svarer til de i budgettet indarbejdede drifts- og
anlægsbudgetter. Driftsbevillinger frigives ved budgettets vedtagelse. Derimod kan et anlægsarbejde først
igangsættes, når der foreligger en anlægsbevilling, finansieret af det i budgettet afsatte rådighedsbeløb.
Der kan gives tillægsbevillinger til såvel drift som anlæg. Kravet er, at enhver tillægsbevilling er konkret
finansieret.
I henhold til den kommunale styrelseslov er Byrådet bevillingsmyndighed. Det er derfor alene Byrådet der
kan give anlægsbevillinger og tillægsbevillinger i årets løb. Byrådet kan ikke bemyndige hverken
Økonomiudvalget (ØU) eller fagudvalgene til at give anlægsbevillinger og tillægsbevillinger. Der er følgende
krav til sager der indebærer anlægsbevillinger eller tillægsbevillinger:
Bevillingssager skal altid optages som punkt på dagsordenen.
Sagen skal angive hvilket udvalg og hvilke områder/aktiviteter bevillingen gives til.
Bevillingens beløb.
Eventuelle forbehold/betingelser.
Hvordan bevillingen konkret finansieres.
En bevillingssag (anlægsbevilliger/tillægsbevillinger) fremsendes via ØU til Byrådet af det udvalg
(fagudvalg eller ØU) som bevillingen ønskes givet til.
Driftsbevillinger i budgettet gives som nettobevillinger (nettodriftsbudget) til det enkelte udvalg. Det
betyder, at det enkelte udvalg tilrettelægger og gennemfører driftsaktiviteterne inden for udvalgets
opgaveportefølje, finansieret af udvalgets nettodriftsbudget. Administrativt er det enkelte udvalgs
nettobevilling fordelt mellem fag-/stabsområder og videre til aftaleenheder (institutions-niveauet m.v.).
11
