www.rørvigguiden.dk - Magasin - Side 31
琀椀l fodboldstørrelse, sagde han 琀椀l Mor, at hun
skulle indsamlede, sni琀琀e, brune og stuve dem.
Det smagte himmelsk på smørristet franskbrød.
Gu琀琀orm var ikke af mange ord. Men med årene
kom det frem, at han som 16-årig havde malet
sine første gode billeder. E昀琀er to år i konditorlærer var han kommet på Kunstakademiet. Maler
og gra昀椀ker Aksel Jørgensen havde undervist ham;
men så havde der været en elevstrejke på akademiet, og han havde kun fået lavet nogle få raderinger og tryk. I 1922 debuterede han på Kunstnernes E昀琀erårsuds琀椀lling og 昀椀k pæne anmeldelser.
I 1932 昀椀k Gu琀琀orm sit gennembrud på Humoristsalonen, der året e昀琀er omdøbtes 琀椀l Høstuds琀椀llingen. Han havde modtaget legater og været på
korte studierejser 琀椀l Gudhjem, Dresden og Berlin. Han var blevet gi昀琀 med Karen Laurine Cecilie
Svendsen fra Vejlby, og med hende havde han
fået da琀琀eren Jane i Tisvilde. Dem havde han forsørget ved at cykle ind og arbejde på Ford-fabrikken i København. A昀琀en og nat havde han malet
naturbilleder og ops琀椀llinger. Karen havde strikket
og siddet model. Jane havde han malet 昀氀ere portræ琀琀er af, hun må have været glæden i hans liv.
Alle hans malerier var blevet uds琀椀llet og solgt.
Gu琀琀orm og hans bror Anders var begge født i
Hvalsø. Anders var bogholder og violinist og rejste
琀椀l Kina, hvorfra han havde sendt penge hjem og
opmuntret sin bror 琀椀l at male. Sidste gang Guttorm uds琀椀llede var i 1937. Det prak琀椀ske liv var
blevet for hårdt for ham. Kommunen i Nordsjælland havde nægtet ham socialhjælp og sendt ham
på tvangsarbejde, hvilket havde medført, at Karen
havde søgt om skilsmisse og fået det og taget datteren Jane med.
Gu琀琀orm var blevet indlagt med en svær depression i Hillerød, hvor han havde udtalt, at han ikke
ønskede at være kastratkunstner. En ven havde
installeret ham i sin fars sommerhus ved Dybesø.
E昀琀er et ophold i henholdsvis Kai Ho昀昀manns hus
og et midler琀椀digt ophold i 昀椀skerku琀琀eren Hanne,
hvor han fyldte en sildekasse med tegninger, var
昀氀ugten endt i Fa琀�ghuset i 1938.
I kunstnerkredse var Gu琀琀orm en respekteret
mand. Hos malerinden Margrethe Levy var han
al琀椀d velkommen, og om sommeren blev han indbudt 琀椀l kunstnertræf på Lodsoldermandsgården.
I pjecen ’Kunstnerens forhold 琀椀l Socialloven’
havde Gu琀琀orm i 1941 skrevet et rystende indlæg,
der har fået en historisk betydning, fordi det med-
Svend Gu琀琀orm (1900-1958) fotograferet af professor P.V. Glob under et besøg i Fa琀�ghuset 1957.
virkede 琀椀l at gøde jordbunden for opre琀琀elsen af
Statens Kuns琀昀ond i 1964. Modtog under 2.-verdenskrig BT’s Den Gyldne Spore samt legater fra
Runge Bielke og J. W. Larsens fonde.
Den 24. september 1958 kom maleren og forfa琀琀eren Herman Jensen over 琀椀l Far i stalden om
morgenen. Mens Far malkede, fortalte Maleren
bekymret, at han ikke havde hørt Gu琀琀orm de sidste par dage. De gik over i huset; men døren ind
琀椀l Gu琀琀orm var låst. Far 琀椀lkaldte poli琀椀et. Det hele
var så uhyggeligt. Jeg stod på tæer for at kunne
se ud ad staldvinduet over mod Fa琀�ghuset. En
poli琀椀betjent foretog en kort a昀栀øring af Far. Jeg så
Gu琀琀orms 琀椀ldækkede lig på båren, da Zonens uniformerede mænd kørte ham ud mod den sorte
ambulance.
Svend Gu琀琀orm e昀琀erlod sin stue meget ren, og
væggene var dækket med akvareller og pasteller
af landskaber, religiøse mo琀椀ver og tegninger af
kvinder og mænd med et muntert dobbel琀琀ydigt
seksuelt indhold.
I Annie Brydegaard Danielsens bog ’Fra Nakke
Fa琀�ghus 琀椀l Rørvig Alderdomshjem’ udgivet
på forlaget Krea琀椀ve Dråber, kd.ebog.dk, kan
ses kunstværker af Svend Gu琀琀orm og læses
mere om fa琀�gvæsnet i Rørvig.
31
