www.rørvigguiden.dk - Magasin - Side 30
Forfa琀琀er G. Herman Jensen fotograferet 琀椀l legi琀椀ma琀椀onskort under 2. verdenskrig i 1943.
(kilde Annie Brydegaard Danielsen)
i et trækar fyldt med vand, som han højlydt og
stønnende havde hevet op af brønden uden for
Fa琀�ghuset dagen før. Hos barberen i Nykøbing
blev hår og skæg klippet. Og den formiddag,
hvor han ventede på rutebilen, Rørvig Kommune
havde lejet, var han en nydelig ældre herre med
runde stålbriller på næsen og iført nyt tøj og sko.
Hans lille stue var noget af en oplevelse. Der
var et lille bord foran vinduet, der 昀氀ød med papir
imellem en kop, bes琀椀k og en tallerken. Her sad
han for det meste af den simple grund, at der
næsten ikke var andre steder, han kunne være.
Stuen var fyldt med gamle aviser i høje stakke.
Han havde dog lavet en s琀椀 imellem dem, så han
kunne komme hen 琀椀l sin seng, der stod ved stuens modsa琀琀e væg. Midt på s琀椀en stod et primusapparat, hvor han lavede maden. Langs den ene
væg havde han et bogskab, der gik fra gulvet og
helt op 琀椀l lo昀琀et. Bag glaslågerne var der bøger.
Det var især historie, som havde hans interesse.
Bag rækker med fagli琀琀eratur og rejsebeskrivelser, gemte der sig endnu en række med historiske
romaner og 1. udgaver af H.C. Andersen, Henrik
Ibsen og Pontoppidan.
Maleren var en begavet mand, som holdt avis
hver dag og lånte bøger på biblioteket. På en skri30
vemaskine skrev han lokalhistoriske ar琀椀kler og noveller, som af og 琀椀l blev købt af 琀椀dsskri昀琀er og aviser
En dag var der gået hul på hans olmerdugsdyne,
og i stuen hvirvlede 昀樀erene rundt om ham. De hvide dun sad i hans hår og skæg, og 昀氀ere fulgte e昀琀er
ham helt ud i haven, hvor de tronede i de smukke
ærteblomster i trådhegnet ud mod vejen i ugevis.
Det var Svend Gu琀琀orm, der holdt rent i gangen,
og han dyrkede grønsager og blomster i den ene
halvdel af den lille forhave. Til sidst blev det ham
for meget med de hvide dun. Han gik over 琀椀l Far
i stalden og klagede over svineriet i fællesarealet.
Som medlem af Rørvig Sogneråd bragte min Far
problemet op på et møde. Sognerådet bevilligede
en ny dyne 琀椀l Maleren med besked om, at han
skulle smide den gamle dyne ud og e昀琀erfølgende
sørge for, at alle e昀琀erladte 昀樀er blev 昀樀ernet.
Hver morgen, sommer og vinter, stod Gu琀琀orm
uden for huset og vaskede sig i koldt vand. Ved
brønden vaskede han også sit sparsomme tøj, og
hængte det op på en tørresnor. Med jævne mellemrum lu昀琀ede han dyne og hovedpude ovenpå
den brede hæk bag brønden.
Der kan ikke være tvivl om, at Gu琀琀orm var en
intelligent mand, som besad en egen stolthed. På
et 琀椀dspunkt søgte han kommunen om kunstnerstø琀琀e. Det blev bevilget. Da man imidler琀椀d ikke
havde nogen konto 琀椀l det formål, og derfor havde
skrevet kommunehjælp på kvi琀琀eringsblanke琀琀en,
så ville han ikke have pengene.
Gu琀琀orm foretrak at leve af rejer, som han strøg ud
for Skredbjerg og ål stangede han gennem et hul i
isen om vinteren. Nedfalden frugt, vilde bær, rødder
og svampe hjembragte han i en stor pile昀氀e琀琀et kurv.
På Nakke Andelsmejeri købte han hver dag en 1 L
kærnemælk og om lørdagen et stykke ost. Da mejeriet lukkede i 1953, kom han over 琀椀l Far i kostalden
og købte mælk, der blev hældt på en stor hvidtøls昀氀aske. Brænde sankede han i Amtsplantagen.
Madlavningen foregik i det gamle ildsted. Selvom røgen steg op gennem skorstenen, kunne
man slet ikke se Gu琀琀orms hoved. Ilden brændte
i jernkomfuret. Han kogte suppe i en jerngryde.
Han ristede 昀椀sk på en stegepande. Der var et lille
bord med vandfad 琀椀l opvasken. Spillevand fra opvasken blev båret ud og smidt ud bag huset, eller i
tørre sommer udover hans grønsager i haven.
Når stubben stod kort og s琀椀v e昀琀er høst omkring
mosen under Maarbjerg, holdt Gu琀琀orm et skarpt
øje med de hvide støvbolde. Når de var svulmet
