www.rørvigguiden.dk - Magasin - Side 29
Sylvest-Jensens storslåede syn udover Nakke
Midtby i 1936. Fa琀�ghuset ses 琀椀l venstre,
Nakke Andelsmejeri i midten og Nakke
Købmandshandel 琀椀l højre.
(Kilde: Det Kgl. Bibliotek)
Fa琀�ghuset i nakke
Uddrag fra Annie Brydegaard Danielsens e-bog ”Fra Nakke Fa琀�ghus 琀椀l Rørvig Alderdomshjem”
I min barndom boede Den sorte Maler og kunstmaleren Svend Gu琀琀orm i Fa琀�ghuset, og sognerådet gav dem understø琀琀else i kontanter og ophold
i huset. De havde hver en halvdel af huset, hvilket
svarede 琀椀l, at de havde et rum hver adskilt af en
stenbelagt gang, som endte i et åbent ildsted.
Den sorte Maler blev kaldt sådan, fordi han ikke vaskede sig særlig 琀椀t, og så var der lige det, at han gik
barfodet en stor del af året. Vi kunne høre hans negle mod asfalten, ligesom der kom en hest gående.
Maleren lignede en trold. Lille, tæt og lidt duknakket, men bag det grå usoignerede fuldskæg og
hår havde han små runde venlige øjne. Sort og
snavset var han. Men det tænkte jeg ikke over, for
han var en sød mand. Mor ville have, at vi skulle
kalde ham Den gamle Maler.
Om foråret cyklede Maleren helt 琀椀l Anneberg
Skov, hvor han skar bøgegrene med nyudsprungne lysegrønne blade 琀椀l min Mor. Han glemte
nemlig ikke, at Mor savnede sine midtsjællandske
løvskove. Hver gang blev Mor rørt 琀椀l tårer, og Maleren 昀椀k ka昀昀e, kage og stor tak. Inde bag skråtobakken havde Maleren en sød tand, så hun gav
ham småkager med hjem.
Først som voksen blev jeg klar over, at Maleren hed
Jens Gregersen Herman Jensen. Udover den underlige rækkefølge af især de to e昀琀ernavne, fremgår det
af kirkebogen, at han var født af en ugi昀琀 kvinde i Vallekilde. Han var ud af Grundtvig-slægten. I de unge
år var Herman på Vallekilde, Askov og Frederiksborg
højskoler, hvilket gav ham en glødende interesse for
historie og li琀琀eratur. Men noget var gået galt under
en tur 琀椀l København. Poli琀椀et havde 昀氀ere gange anholdt ham på gaden om na琀琀en, fordi han gik rundt
og talte med Tycho Brahe. Betjentene havde ikke
forstået, at når Herman skrev, havde han en magister på den ene skulder og en magiker på den anden, som skændtes.
Bedsteforældre hentede Herman hjem 琀椀l Nykøbing og sa琀琀e ham 琀椀l at prøve kræ昀琀er med malerfaget. I 1927 kom han 琀椀l Rørvig og ernærede sig i
mange år som bygningsmaler.
Ingen husker rig琀椀gt, hvorfor Maleren endte i Fat琀椀ghuset i Nakke. Det virkede skummelt at skulle
banke på døren 琀椀l Fa琀�ghuset for at give Maleren
besked om, at nu nærmede kommunens årlige
ældreud昀氀ugt sig. Han ville gerne med. Men det
krævede det helt store årlige bad, der blev indtaget
29
