Frederikskirken marts - august 2024 - Flipbook - Page 4
Hilsen fra ungdomsrådgiveren
Det siges, at Paris bliver genfødt om efteråret.
Med løvbladenes smukke farveskift langs Seinen, duften af ristede kastanjer, friske 昀椀gner og vin chaud à
la canelle på en fortovscafé er det ikke tilfældigt, at en litterær og kunstnerisk opblomstring 昀椀nder sted i
netop denne sæson. I stedet for at repræsentere en afslutning, bebuder efteråret snarere en fornyelse. En
langsom transformation inden de kolde vintermåneder banker på.
Ligesom efteråret, er Frederikskirkens rum i en kontinuerlig transformation.
Vi nåede lige at holde den første gudstjeneste i september, inden der blev dækket op til velkomstmiddag
i kirken for alle jer unge- nyankommet til byernes by eller måske allerede erfarne parisere. Tirsdagsaften
er også dedikeret til jer. Vi har allerede haft et alsidigt program med Woody Allen klassikeren ’Midnight
in Paris’ vist på storskærm, tegning i Paris’ gader, orgelkoncert, pilates og litteær aften om Tove Ditlevsen.
De parisiske metrolinjer er igen fyldte om morgenen efter en lang fransk sommerferie.
I børnehaven har vi haft efterårstema: Kastanjedyr, origami, et udklippet efterårstræ og forberedelser til
halloween. I skolen er der blevet undervist i vikingetidens påklædning, transport og mad. Når aftenen
falder på, bliver alt igen sat på plads, så rummet er klar til torsdagskoret.
Meget snart bliver kirken transformeret til den årlige julebasar, hvor der vil dufte af gløgg, 昀氀æskesteg og
vaniljekranse
Netop ordet transformation fanger essensen af at 昀氀ytte til en ny by med et fremmed sprog og en anderledes kultur.
Det kan være overvældende og anderledes, end man forestillede sig. Man kan opleve ensomhed, 昀椀nde det svært at få
job eller blot fare vild i det franske bureaukrati. Ligesom en
sommerfugls puppe gennemgår en stille, men enorm transformation, kan den proces at blive fortrolig med et nyt sted føles
langsom og usikker.
Når puppen endelig revner, kryber den nyfødte sommerfugl
ud med krøllede vinger. I løbet af kort tid foldes vingerne
ud i et væld af farver. Transformationen er fuldendt – Tænk
engang, at larven kan forvandle sig til noget så smukt.
Det er efterår i Paris
/Elizabeth