Hånd-og Rygsprøjte - Flipbook - Side 58
14. Opbevaring og bortskaffelse
af pesticider
Når du opbevarer sprøjtemidler
Sprøjtemidler skal opbevares forsvarligt eller under opsyn. Det betyder, at midlerne
skal være utilgængelige for børn, og ikke
må være i nærheden af fødevarer eller lignende. Dette gælder også under brug. Alle
pesticider skal opbevares i den originale beholder.
Sprøjteskab og kemikalierum må ikke have
afløb til dræn eller kloaksystem.
Du skal opbevare midlet, så eventuelt spild
kan opsamles f.eks. af en spildbakke.
Det er en god ide at afmærke rum eller skab
med et skilt, så man er klar over, at her opbevares pesticider – også hvis der er stoffer,
der kan være brandfarlige.
På etiketten vil der altid stå, hvordan midlet
skal opbevares.
Du må aldrig hælde midlerne over i andre
beholdere, flasker eller lignende.
Du skal også sikre dig, at etiketten er læselig
og intakt, og at den sidder fast på beholderen.
FotoS: Bente Mortensen
Som udgangspunkt er det kun de meget giftige og giftige pesticider samt midler med
P-sætningen P405, der skal opbevares under lås. Du må ikke udbringe disse med en
hånd eller rygsprøjte, med mindre du har et
S1-sprøjtecertifikat. For andre pesticider er
der normalt ikke krav til, at de skal opbevares aflåst. Det er dog et krav, at pesticiderne
skal opbevares utilgængeligt for børn. Derfor bør det sted, hvor du opbevarer pesticider og sprøjter med opblandet sprøjtevæske, altid være aflåst.
Hvis du bruger kemikalierummet til at opblande pesticider, skal det være forsynet
med ventilation ligesom kemikalieskabet,
hvor du opbevarer pesticider.
Sprøjteskab med lås, skilt og opsamlingsbakke.
58
14. OPBEVARING OG BORTSKAFFELSE AF PESTICIDER