Hånd-og Rygsprøjte - Flipbook - Side 53
12. Påfyldning og vask af sprøjter
Vaskepladsbekendtgørelsen definerer en
række krav for, hvor og hvordan pesticider
skal påfyldes sprøjter, og hvordan sprøjterne skal vaskes indvendigt og udvendigt. Bekendtgørelsen undtager dog sprøjter med
en maksimal tankvolumen på 25 liter. Rygsprøjter har normalt en maksimal tankvolumen på 25 liter. Undtagelsen fritager ikke
rygsprøjteføreren i at være opmærksom på,
hvilke situationer der kan skabe risiko for
grundvandsforurening eller være til fare for
menneskers sundhed. Du bør derfor kun
påfylde sprøjtemidler og vaske sprøjten på
enten det sprøjtede areal eller en særlig indrettet vaskeplads. Derfor anbefales det, at
du følger vejledningen til vaskepladsbekendtgørelsen 2019 og de tilhørende retningslinjer for etablering af vaskeplads, påfyldning og/eller vask af sprøjter. Desuden
skal du orientere dig i de øvrige krav til
sprøjteudstyr, tapsted og afstande til vandmiljø.
Skan eller klik på
QR-koden og se
vaskebekendtgørelsen.
Påfyldning af vand
Fyld vand i rygsprøjten fra en vandhane eller en beholder med rent vand, som du har
med.
Krav til tapstedet
Der må ikke være direkte kontakt mellem
vandforsyning og sprøjtevæske.
Foto: Bente Mortensen
Selv om tapstedet kun anvendes til påfyldning af rent vand, og du ikke påfylder pesticider her, skal du holde en afstand på:
•
50 meter fra almen vandforsyning til
drikkevand
•
50 meter fra overfladevand (vandløb,
søer og kystvand) og §3-områder.
Afstand fra vandhane til rygsprøjte.
12. PÅFYLDNING OG VASK AF SPRØJTER
53