Hånd-og Rygsprøjte - Flipbook - Side 50
11. Vand- og pesticidmængde
Efter du har læst etiketten, er det tid til at
finde ud af, hvor stor mængde vand du skal
bruge til opgaven. Mængden af vand står på
etiketten og er ofte angivet som et interval.
Den nødvendige mængde afhænger af flere ting:
•
Skal pesticidet udbringes på en lille eller
større plante?
•
Er der lidt eller meget ukrudt på arealet?
•
Sker udbringningen på ukrudt mellem
rækker af juletræer (fladesprøjtning) eller på fortove og omkring fast inventar,
hvor der kun er behov for behandling
af enkelte områder med ukrudtsplanter
(pletsprøjtning)?
Du skal sprøjte til dryppunktet, dvs. til bladene er dækket, men før væsken løber af.
Pletsprøjtning
Ved pletsprøjtning handler det f.eks. om
at ramme ukrudt i fuger mellem fliser og
kantsten eller omkring fast inventar. Ved
denne metode skal du forsøge kun at ramme planterne og ikke fliser eller andre overflader uden ukrudt. Derfor kan det være
svært at beregne, hvor meget du skal bruge
til opgaven.
Det anbefales dog, at du ikke fylder mere i
sprøjten, end du forventer at bruge på opgaven eller inden for kort tid (et par dage).
50
11. VAND- OG PESTICIDMÆNGDE
Selvom der ikke er nogen lov om, hvor længe en sprøjte må stå med sprøjtevæske i,
hvis den er forsvarligt opbevaret, så er der
flere problemer ved dette.
• Det fremgår ikke af etiketten, hvor lang
tid pesticidet er virksomt i opblandet
form.
• Det er et problem, at der ikke er etiket
på den opblandede sprøjtevæske og risiko for forkert brug, fordi det ikke fremgår tydeligt, hvad rygsprøjten indeholder.
• Det er sandsynligt, at pakninger og slanger får en kortere levetid, hvis rygsprøjten står med opblandet sprøjtevæske og
ikke bliver rengjort med rent vand.
Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler
§25, stk. 4 lyder: "Sprøjtevæsker og andre
blandinger, der er færdigblandet af bekæmpelsesmidler, må ikke efterlades et sted,
hvor der er adgang for uvedkommende".
Læs mere side 57.
Fladesprøjtning
Ved fladesprøjtning skal du bruge så meget vand, at du kan dække hele arealet ved
sprøjtningen.