hjerterum2024 onlineversion - Flipbook - Side 52
På det nyåbnede
børne- og ungehjem
”Forbrovej” ved Ribe
er alt gennemtænkt
forfra – både navnet,
placeringen, pædagogikken, indretningen
og relationerne til børn,
unge og omverdenen.
RAMMEN
OM ET GODT
BØRNELIV
“Forbrovej”. Det er da et underligt
navn til et børne- og ungehjem, bemærkede nogle af de 150 deltagere til
åbent hus, før KFUM’s Sociale Arbejdes nyeste døgninstitution åbnede.
Men der ligger en god pædagogisk
overvejelse bag navnet: Hvis de unge
beboere bliver spurgt, hvor de bor, så
kan de svare: ”Jeg bor på Forbrovej” –
ikke på børnehjemmet eller lignende.
Forbrovej har otte børn og unge
boende og ligger i den lille landsby
Vilslev ved Ribe. Stedet er tilpas lille
til at sikre hjemlige rammer. Og det
er stort nok til at sikre en høj pædagogisk faglighed. Det er i hvert fald
grundtanken.
relation til børnene, og samtidig er
stedet ikke så sårbart ved personaleudskiftning.
EN FÆLLES DRØM
- Det skaber tryghed hos børnene,
at det er de samme 昀椀re pædagoger,
som holder til på hver sin etage, forklarer Rikke. En del af kvaliteten handler også om, at Forbrovej kun har
ansat uddannet pædagogisk personale og en kok til køkkentjansen.
Rikke Graabæk Christensen og Søren
Lønborg Kristiansen leder i fællesskab Forbrovej. De har arbejdet med
børn og unge hele livet og er begge uddannet som socialpædagoger
og psykoterapeuter. De mødte hinanden i 2016 i Esbjerg Kommune og
udviklede en fælles idé:
- Vi havde drømmen om at lave et
lille, hjemligt sted sammen. En slags
professionel plejefamilie. Men som
plejefamilie må man ikke ansætte
medarbejdere. Da vi kom i kontakt
med KFUM’s Sociale Arbejde, som
havde tanker om at åbne et nyt
børne- og ungehjem, blev vi enige
om, at et sted med 7-8 pladser ville
være ideelt. For så kan vi have en tæt
Forbrovej er indrettet i to enheder, en
på hver sin etage i den gamle landejendom. Hver etage har sine egne
pædagoger, som også sover der om
natten, så de både putter børnene og
vækker dem igen næste morgen.
“
Et godt børneliv kan
ikke sættes på formel.
Det er individuelt
- Vi ville jo heller aldrig ansætte en
skolebuschauffør uden kørekort,
smiler Søren.
Pædagogikken på Forbrovej er
baseret på den neuroaffektive udviklingspsykologi, og alle ansatte
kommer på KFUM’s Sociale Arbejdes efteruddannelse med psykolog
Susan Hart, hvis de ikke allerede har
været det.
- Vores børn kan ikke altid selv mærke,
hvad de har brug for og trænger til.
De kommer fra kaotiske forhold. De
er omsorgssvigtede og har tidlige
følelsesmæssige skader. De er måske
udviklede som det helt lille barn rent
følelsesmæssigt, selv om nogle af
dem er væsentligt ældre. Derfor har
de svært ved at mærke og sige, hvad
de føler, og så vælter de måske møblerne, siger Rikke, og Søren tilføjer:
- Vi kan godt sige: ”Nu kan jeg se, at
du er ved at blive vred”, men der er de
slet ikke endnu. De kan mærke ubehaget, men de har svært ved at koble
deres følelser og reaktioner sammen.
Derfor rykker det sjældent ret meget
at sætte sig overfor et barn og forsøge
at tale. Børnene skal have kroppen
med, så pædagogerne bruger sang,
rytme, efterligning af ansigter mv.
FØLELSESMÆSSIGE SKADER
Rikke og Søren vil gerne skabe et
godt børneliv med hjemlige forhold
for beboerne. Derfor er det vigtigt
at kigge på det enkelte barn. For de
tror ikke på, at et godt børneliv kan
sættes på en entydig formel. Det er
individuelt.
KFUM’S SOCIALE ARBEJDE
52
- Den klassiske titte-bøh-leg med
et håndklæde over hovedet, hvor
man siger ”bøh”, når man trækker
det af, kan for eksempel nogle af de
7-8-årige skraldgrine af, for de har
aldrig oplevet det som små, uddyber
Søren.
