hjerterum2024 onlineversion - Flipbook - Side 48
TEMA: BØRNE- OG UNGESYN
- Børns rettigheder var stort set
fraværende for 100 år siden. De anbragte børn blev betragtet som tilbagestående eller dovne, og det
forsøgte man at kurere med hårdt arbejde og et par 昀氀ade. Man tilstræbte
også i videst muligt omfang at isolere børnene fra familien og resten af
samfundet. Alt det er stik imod, hvad
vi arbejder på nu om dage, siger Trille.
“
Det skal opleves
hjemligt for børnene
I dag tilstræbes det, at søskende anbringes sammen. Og vi ser forældre,
som helt centrale i børns liv, derfor
arbejder vi for at styrke den gode
relation mellem forælder og barn –
forudsat barnet ønsker det. Og man
forsøger at sikre en tæt kontakt med
det omgivende samfund, så børn
og unge kan gå til sport, fritidsaktiviteter og besøge venner udenfor
børne- og ungehjemmet – eller selv
have besøg.
har det været til alle tider. I dag er vi
meget bevidste om det, og vi prøver
at gøre børne- og ungehjem til netop
det, der ligger i ordet: Et hjem, siger
Trille og fortsætter.
- Vi skal skabe hjemlige omgivelser
for børnene. Det kræver meget af
de voksnes tilstedeværelse og autenticitet. Det er ikke til at komme
udenom, at børne- og ungehjem er
en arbejdsplads for pædagogerne.
Men vi vil gerne have, at de voksne
gør hjemlige ting som at bage boller
med de unge, og det er helt OK at
have strikketøjet med i arbejdstiden.
For nærhed og nærvær er grobund
for trivsel og udvikling.
Øverst poserer en gruppe drenge for
kameraet i en pause fra markarbejdet
omkring år 1920. Nederst vaskes der
tøj på et pigehjem omkring år 1900.
Fotos: Danmarks Forsorgsmuseum
FORKERT OG ENSOM
På tværs af tidsperioder er der nogle gennemgående følelser hos anbragte børn og de unge, mener Trille:
- At være anbragt er ofte forbundet
med at føle sig forkert, ensom og afskåret fra familie og venner. Sådan
Sara Rasmine Petersen var anbragt
på Iagttagelseshjemmet Roskilde
Hvile omkring 1905-1910.
BØRNE- OG UNGESYN GENNEM TIDERNE
1940-1980
SOCIALE RELATIONER
OPDRAGELSE
EFTER ANBRINGELSEN
Anbragte børn skal have mulighed
for at besøge forældrene og omvendt. Frem til 1966 er det dog stadig
forstanderen, der alene bestemmer,
hvor og hvornår et barn ser familien. I
1967 afskaffes brevcensuren. Kontakten til det omgivende samfund bliver
større.
I 1954 bliver spanskrør forbudt, men
frem til 1968 er det tilladt at uddele
lussinger, ligesom isolationsstraf stadig benyttes. Trods lovændringerne
oplever mange anbragte korporlige
straffe, som er langt voldsommere
end tilladt.
Barnet forlader ofte anbringelsesstedet til en elevplads, læreplads eller
arbejde. Nogle gange vender barnet
hjem til forældrene, andre gange til
ungdomspension eller eget værelse.
Der er ingen automatisk støtteordning, så unge skal forsøge at klare det
meste selv.
KILDER: Danmarks Forsorgsmuseums udstilling ”Anbragt” og Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
KFUM’S SOCIALE ARBEJDE
48
