hjerterum2024 onlineversion - Flipbook - Side 47
Trille Nikolajsen foran indgangen til Forsorgsmuseet,
som med udstillingen “Anbragt” går tæt på dem, som
har oplevet anbringelse udenfor hjemmet.
LIVET
SOM
ANBRAGT
BARN
Faglig leder Trille
Nikolajsen har besøgt
Danmarks Forsorgsmuseums udstilling
om anbragte børn og
re昀氀ekterer over synet på
børn og deres rettigheder
tidligere og i dag.
- Hold da op. Det er vildt!
Samfundets opfattelse af, hvad der
var god opdragelse og behandling
af anbragte børn tidligere i historien,
kan ryste selv en garvet socialpædagog som Trille Nikolajsen, faglig
leder for bo- og behandlingstilbud i
KFUM’s Sociale Arbejde.
Udstillingen ”Anbragt” på Danmarks
Forsorgsmuseum rummer både
BØRNE- OG UNGESYN GENNEM TIDERNE
hjerteskærende fortællinger om
livet som anbragt barn og nøgterne
fakta om lovgivningen og børnesynet fra 1890 og frem til i dag.
Fysisk afstraffelse, hårdt arbejde, total
adskillelse fra familien og isolation fra
det omgivende samfund var dagligdagen for de anbragte børn i begyndelsen af forrige århundrede. Og det var
normen for den fremherskende ”åndsforbedrende” pædagogik.
1890-1940
SOCIALE RELATIONER
OPDRAGELSE
EFTER ANBRINGELSEN
Børn anbringes langt fra hjemmet
på lang afstand fra de mennesker
og fristelser, som er medvirkende til
deres problemer. Samvær med familien er sjælden. Alle breve bliver gennemlæst – og eventuelt censureret
eller tilbageholdt af forstandere. Kontakt med det omgivende samfund
holdes på et minimum.
Regelmæssighed, disciplin, hårdt
fysisk arbejde og åndsforbedrende
fysisk afstraffelse er almindelig. Slag
med spanskrør eller ris og lussinger
er en del af livet. Dertil kommer indespærring i isolationsceller og straffearbejde.
Børn forlader i reglen anbringelsesstedet efter kon昀椀rmationen. Piger
sendes ofte ud som tjenestepiger, og
drengene kommer i lære som håndværkere eller landarbejdere. De 昀氀este
børnehjem holder fortsat opsyn med
børnene på afstand.
KILDER: Danmarks Forsorgsmuseums udstilling ”Anbragt” og Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
KFUM’S SOCIALE ARBEJDE
47
