hjerterum2024 onlineversion - Flipbook - Side 4
KORT NYT
GLIMT
HØJSKOLER
GENÅBNING
Efter en ødelæggende brand er Café
Paraplyen i Varde genåbnet i den renoverede, tidligere kirke på Østervold 24.
Tiden efter branden var hård for både
gæster, frivillige og ansatte, som kæmpede for at holde sammen på fællesskabet, mens caféen var genhuset, og
kirken blev restaureret.
- Midt i katastrofen efter branden
oplevede vi en fantastisk opbakning og
hjælp. Skønne mennesker, 昀椀rmaer og
organisationer har hjulpet os med alt
muligt, så vores gæster kunne opretholde fællesskabet og få hjælp og
støtte, som de plejer, siger Ulla Verman,
leder af Café Paraplyen.
Omkring 200 mennesker var mødt
frem for med glæde og begejstring at
fejre genåbningen af Paraplyen.
“Jeg har fået troen på, at jeg er lige så
normal som alle andre”. Sådan siger
en af de 11 unge, som de seneste år har
deltaget i projektet “Udsatte unge på
højskole”.
Evalueringen af projektet viser, at de
unge efter opholdet står stærkere på
deres videre vej ind i voksenlivet. De har
trænet praktisk livsmestring og udfordret deres sociale færdigheder og kompetencer i samværet på højskolen. De
unge har fået mulighed for at afprøve
sig selv i en ny arena, hvor de ikke er blevet målt og vejet som tidligere. Og de
har fået en følelse af at høre til og ikke
mindst udviklet nye drømme og fundet
nye veje til at forfølge disse drømme.
Mangfoldighedsindsatsen er et samarbejde mellem syv danske folkehøjskoler og KFUM’s Sociale Arbejde, som
har fået god og værdifuld sparring af
Højskoleforeningen FFD samt organisationerne Livsværk og Jysk Børneforsorg/Fredehjem.
Projektet fortsætter i 2024-25 med
昀椀nansiering fra KG Fonden, som giver
mulighed for højskoleophold for op til
ti unge.
Alle 2.500 fantastiske frivillige i KFUM’s Sociale Arbejde
inviteres årligt til Fælles Frivilligdag. Der samles frivillige fra caféer og væresteder, institutioner, genbrugsbutikker, rådgivninger, tværgående projekter samt
betyrelser og styregrupper. De frivillige bliver fejret, og
de har mulighed for at deltage i kurser og oplæg om
socialt arbejde. Fælles Frivilligdag holdes i 2024 lørdag
den 28. september i Vingstedcentret ved Vejle.
FESTDAG
FÆLLES
FRIVILLIGDAG
KFUM’S SOCIALE ARBEJDE
04
Foto: Jan Hamborg Lundum
CAFÉ
PARAPLYEN
I VARDE
GENOPSTÅR
UNGE PÅ
LIVSFORANDRENDE OPHOLD