hjerterum2024 onlineversion - Flipbook - Side 25
KORT NYT
GLIMT
En del af KFUM’s Sociale Arbejde
DONATION
GAMING
OVERRASKET MED 1 MILLION
Jelling Musikfestival har overrasket det sociale værested Café Parasollen i Vejle ved at
overrække en check på 1 million kroner.
- Jeg er fuld af taknemmelighed. Det giver os mulighed for at holde ekstra åbent
to aftener om ugen, og det er rigtigt vigtigt, fordi vi har mange mennesker i ensomhed, der kommer hver dag. For dem er caféen deres mødested og deres familie, siger
Anni Lindum, Café Parasollens daglige leder.
Pengene fra Jelling Musikfestival gør det også muligt at igangsætte et ungeforløb, hvor gæster i aldersgruppen 18 til 30 år mødes en gang om ugen med fokus
på kreativ udfoldelse gennem eksempelvis maling, tekst og musik. Forløbet skal styrke den enkeltes evne til at udtrykke sig og få øje på egne styrker.
FOLKEMØDET
DEBATTER OM
UDSATHED
På Folkemødet på Bornholm den 13.-15.
juni 2024 sætter KFUM’s Sociale Arbejde fokus på mennesker i udsatte livssituationer. Sammen med Center for
Ludomani og Center for Digital Pædagogik – som er en del af KFUM’s Sociale
Arbejde – arrangeres en halv snes debatter.
KFUM’S SOCIALE ARBEJDE
25
UNGE SPILLER
SIG TIL TRIVSEL
Kan gaming-fællesskaber skabe bedre
trivsel for unge? Ja! Det viser erfaringerne fra KFUM’s Sociale Arbejdes
Go Gaming-klubber, hvor unge udvikler kompetencer, og fællesskaber
opstår gennem computerspil.
I løbet af de seneste tre år har projektet Go Gaming udviklet og implementeret en pædagogisk metode til at
fremme unges trivsel med udgangspunkt i deres interesse for gaming.
Indsatsen har allerede haft stor succes i ungetilbuddene Gademix i Kolding, Ge昀椀onsgården i Horsens samt på
forsorgshjemmet Skjoldbo i Esbjerg.
Med støtte fra Ole Kirk’s Fond udvides
indsatsen nu med yderligere to Go
Gaming-klubber på Ungdomsskolen
i Billund Kommune og Frørupskolen
Helsehjemmet, som er et børne- og
ungehjem i Haderslev og Christiansfeld
og en del af KFUM’s Sociale Arbejde.
- Med støtte fra både pædagoger og
“nørder” skaber vi et frirum, der giver
de unge tryghed til at åbne op og tale
om livets udfordringer. Målet med Go
Gaming er nemlig ikke træning eller
dygtige e-sportsudøvere, men trivsel,
siger projektleder Louise Gade Ellekrog
fra KFUM’s Sociale Arbejde.
Go Gaming er fagligt understøttet af
Center for Digital Pædagogik, som er
en del af KFUM’s Sociale Arbejde. Projektet er udviklet i samarbejde med VELUX FONDEN og Ole Kirk’s Fond.
Læs mere og se 昀椀lm om Go Gaming
på kfumsoc.dk/GoGaming