hjerterum2024 onlineversion - Flipbook - Side 20
VOXPOP
HVAD ER
VÆRDIGHED
FOR DIG?
Brugere, frivillige og
ansatte fra en række
af KFUM’s Sociale
Arbejdes tilbud
fortæller, hvordan de
opfatter værdighed.
Værdighed er ligeværd. Det er en
følelse, der opstår, når jeg mærker, at
jeg er noget værd i en andens øjne.
KFUM’s Sociale Arbejdes værdigrundlag er baseret på det kristne menneskesyn. Det handler om, at ethvert
menneske har uendelig værdi. Der er
ikke noget i vores ydre liv, som øger
eller mindsker værdien. Alle har ret
til at være her og blive behandlet
med respekt, kærlighed og omsorg.
Værdighed handler også om at give
noget af sig selv. Vi hører ofte fra frivillige, at de får så meget igen. For
en relation går to veje, og man går
ind i den med gensidig sårbarhed
og menneskelighed. Et lille ord, der
kan få værdighed til at opstå, er ordet
tak. Den andens taknemmelighed
fortæller mig, at jeg dur til noget, at
jeg er nogen, og at jeg har noget at
give. Det at give af sig selv vokser
man af, især når en anden værdsætter det.
Med værdighed forstår jeg ligeværdighed. Jeg er ligeglad med, om man
er bruger, frivillig eller ansat. En gang
imellem kommer der en sjæl ind i
caféen, der har et stykke vej med
hygiejne eller med sociale kompetencer, men vi har alle sammen et
eller andet, der kan stikke ud.
TORBEN LINDE
FRIVILLIG I CAFÉ PERLEN
NYKØBING MORS
SUSANNE KOLBY RAHBEK
DIAKONIKONSULENT I KFUM’S
SOCIALE ARBEJDE
KFUM’S SOCIALE ARBEJDE
20
Man skal ikke bo eller leve som svin,
selv om man kan lide en øl. Værdighed
er, når man behandler sig selv og
dem, man kender, godt. I nat sov en
mand på bænken her i skuret. Det er
sørgeligt og uværdigt. Jeg lagde en
pude under hans hoved i aftes. Jeg
kommer her 4-5 gange om ugen for
at få en morgenbajer og møde gutterne. Jeg gør frivilligt rent både i
skuret og på toiletterne, for jeg bliver
sindssyg over at se skodder overalt.
Da her var rotter, ringede jeg til kommunen. Værdighed er også, at her ser
ordentligt ud.
KEN JAKOBSEN
DELTAGER I SOCIAL DRIVE OUT
”BURET” I KORSØR