hjerterum2024 onlineversion - Flipbook - Side 19
TEMA: UDSATHED I UDKANTEN
STIGENDE UDGIFTER TIL FORSØRGELSE Udvikling i udgifter til forsørgelse (netto) pr. 17-64-årige
Landkommunernes udgifter til
forsørgelse til 17-64-årige er ifølge
De Kommunale Nøgletal steget
43 procent fra 2013 til 2023, mens
hovedstads- og storbykommunernes
udgifter er steget 15 procent. Landkommunerne brugte 21.864 kroner
pr. person i 2023, mens hovedstadsog storbykommunerne brugte 13.567
kroner.
KOMPLEKSE PROBLEMER
Udfordringerne for de mest udsatte –
og for landkommunerne – er store og
komplekse.
Steffen Damsgaard nævner i 昀氀æng
en række basale rammevilkår, der er
behov for at rette op på: Lægemangel.
Lange afstande til sundhedstilbud
i kombination med nedskæringer i
den kollektive tra昀椀k. Manglende uddannelsesmuligheder i landdistrikterne og dermed fra昀氀ytning af unge
og ressourcestærke. Nogle boliger
er uegnede til beboelse og bør rives
ned, så de ikke tiltrækker sociale nomader.
- Mange land- og yderkommuners
økonomi er allerede stærkt udfordret, påpeger Steffen Damsgaard,
som understreger, at der er påtrængende behov for 昀氀ere penge til
kommunerne. Det løser dog ikke
alle udfordringer i forhold til social
udsathed, er Steffen Damsgaard og
Tine Olesen enige om. Det kræver et
samspil mellem kommuner, regioner
og civilsamfundet.
SKYR SYSTEMET
Nogle af de allermest udsatte får ikke
nødvendig medicin eller mad, fordi
de for eksempel bruger pengene på
alkohol eller rusmidler. Og de opsøger
slet ikke støtte og behandling – medmindre de får hjælp til det.
- De mest udsatte mennesker har
brug for hjælp til komme til lægen,
tandlægen og psykiatrien. Mange
mennesker i udsathed har også brug
for hjælp med MitID og e-Boks, for
de kan ikke 昀椀nde ud af at gå ind på
en computer eller mobiltelefon, siger
Tine Olesen og påpeger, at det i nogle
tilfælde kan det være svært for kommunerne at støtte de mest sårbare.
- Nogle mennesker lider af total kommuneskræk. Så de åbner ikke døren,
hvis en person fra kommunen banker på. Og efter et par forsøg opgiver
kommunen. Det er meget svært for
kommunens folk at skabe tillid og relationer, siger Tine Olesen, og Steffen
Damsgaard erklærer sig enig.
De peger på, at kommunerne og
civilsamfundet med fordel kan arbejde tættere sammen om at kontakte
og opbygge relationer til de mest
udsatte mennesker. Men det vil være
uforsvarligt – både overfor udsatte og
frivillige – at sende frivillige ud til psykisk syge, mennesker i misbrug og
andre med komplekse, sociale problemer. Der er brug for socialfaglighed. Og det koster penge.
- Jeg ved ikke, hvordan de økonomiske modeller skal være. Om kommunerne skal have pengene. Eller
om indsatser som Social Drive Out
skal være stærkere overalt, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:
- Ellers kan det ende i en selvforstærkende spiral, hvor landet
knækker over, og der ikke er samme
muligheder for mennesker i byerne
og på landet.
KFUM’S SOCIALE ARBEJDE
19
KFUM’S SOCIALE
ARBEJDE MENER
Uligheden i sundhed er alt for stor
i lille Danmark. Som udsat på landet kan det være uoverskueligt selv
at opsøge hjælpen. Derfor er det
nødvendigt, at velfærdssamfundet
– i samarbejde mellem kommuner, regioner og civilsamfundet –
er mere opsøgende og sikrer større lighed i sundhed.
Vi kan ikke vende det blinde øje
til, at udsatte mennesker på landet har sværere ved at få nødvendig hjælp og støtte. Hvor den
hjemløse på bænken i storbyen er
meget synlig, går menneskeligt
armod for enden af grusvejen lettere under radaren.
Det er let at forfalde til det gamle
ordsprog ”ude af syne, ude af sind”,
men det duer ikke. Postnummeret
må ikke være afgørende for, om
mennesker får den hjælp, de har
brug for.
