Forsikringsbetingelser 2024-11-01 - Flipbook - Side 27
Industriens Pension: Almindelige forsikringsbetingelser for forsikringer i Arbejdsmarkedspensionen
KAPITEL 4 INDUSTRIENS PENSIONS SUNDHEDSORDNING
§ 1. Om sundhedsordningen
Industriens Pensions Sundhedsordning er et tillægsprodukt til
arbejdsmarkedspensionsordningen for såvel forsikrede og virksomheder omfattet af
arbejdsmarkedspensionsordningen som for forsikrede og virksomheder uden for
arbejdsmarkedspensionsordningen.
Vilkårene for Industriens Pensions Sundhedsordning er derfor forskellige fra vilkårene for
arbejdsmarkedspensionen.
Stk. 2
Der er ret til Industriens Pensions Sundhedsordning for forsikrede, som har fået meddelelse
fra Industriens Pension om, at de har ret til Industriens Pensions Sundhedsordning på de af
Industriens Pensions fastsatte vilkår og med det indhold, som fremgår af meddelelsen til den
enkelte forsikrede.
§ 2. Industriens Pensions Sundhedsordning – tværfaglig behandling
Industriens Pensions Sundhedsordning giver ret til tværfaglig behandling hos kiropraktor,
fysioterapeut, zoneterapeut, eller fysiurgisk massør eller akupunktør, hvis forsikrede får skader
og problemer i bevægeapparatet.
Sundhedsordningen dækker desuden ambulant genoptræning i op til 2 måneder ved
fysioterapeut i forbindelse med lidelser i bevægeapparatet, når en speciallæge har ordineret
dette i afslutningen af udredningen eller efter en operation i bevægeapparatet gennemgået i
det offentlige sundhedsvæsen.
Stk. 2
Endvidere omfatter Industriens Pensions Sundhedsordning også rådgivning så som:
•
•
•
•
•
•
•
Sundhedsfaglig rådgivning om sundhed og sygdom
Digital platform for forebyggelse FIDIMI
Online lægevagt
Akut krisehjælp i forbindelse med ulykker
Psykologhjælp, herunder i særlige tilfælde personlige samtaler
Telefonisk og webbaseret misbrugsrådgivning (alkohol, medicin, euforiserende stoffer)
Diætistbehandling hos en autoriseret klinisk diætist
§ 3. Industriens Pensions Sundhedsordning – hurtig udredning
Sundhedsordningen dækker hjælp til offentlig udredning udført af relevant speciallæge eller på
offentligt hospital eller klinik. Der tilbydes hjælp til at afsøge muligheder for hurtig visitation til
relevant speciallægeundersøgelse, indtil der er stillet en diagnose, samt hjælp til anvendelse
af det frie sygehusvalg, herunder aktivering af retten til omvisitering.
§ 4. Fastlæggelse af behandlingsforløbet
Behandlingen ydes i samarbejde med en eller flere af Industriens Pension udpegede
leverandører, som står for behandlingen, og som fastlægger behandlingsforløbet.
27