Forsikringsbetingelser 2024-11-01 - Flipbook - Side 17
Industriens Pension: Almindelige forsikringsbetingelser for forsikringer i Arbejdsmarkedspensionen
KAPITEL 2 FORSIKRINGSBETINGELSER FOR VISSE KRITISKE SYGDOMME
§ 1 Om forsikringen
Forsikringen ved visse kritiske sygdomme er indført i arbejdsmarkedspensionen for
forsikringstagere, for hvem der indberettes og indbetales for i overensstemmelse med kapitel
1, § 1.
Stk. 2
Bestemmelserne i kapitel 1, §§ 1 og 2, §§ 4, 5 og 6, § 16, §§ 21, 22 og 24 samt §§ 25, 26 og
27, gælder også for forsikringen ved visse kritiske sygdomme. I kapital 1, § 4, stk. 7, omfatter
ydelsessammensætning i forbindelse med forsikringen for visse kritiske sygdomme også
ændringer i omfattede diagnoser.
§ 2 Sygdomsdefinitioner
Med kritisk sygdom forstås en sikkert stillet diagnose med de præciseringer og
begrænsninger, der fremgår af A-V, følgende:
A. Visse former for ondartet kræft
En ondartet (malign) svulst (tumor), der mikroskopisk er karakteriseret ved ukontrollabel,
infiltrativ vækst ud i tilstødende væv og klinisk ved en tendens til lokalt recidiv og spredning til
regionale lymfeknuder og fjernere organer (metastaser).
Tillige omfattes følgende sygdomme, hvis de er behandlingskrævende med kemoterapi,
strålebehandling eller designerdrugs:
•
•
•
•
•
•
•
•
Akut leukæmi (ALL og AML)
Kronisk myeloid leukæmi (CML)
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Maligne lymfomer herunder Hodgkins lymfom
Myelomatose (knoglemarvskræft)
Kroniske myeloproliferative neoplasier
Højrisiko MDS
CMML-2.
Desuden omfattes alle hæmatologiske sygdomme, der som et led i behandlingen kræver
transplantation med stamceller/knoglemarv fra et andet individ (allogen knogletransplantation).
Undtaget fra dækningen er alle former for hudkræft, herunder Kaposis sarkom, men ikke
malignt melanom (modermærkekræft). Endvidere undtager dækningen klinisk lokaliseret
kræft, som ikke medfører tilbud om behandling med kemoterapi, strålebehandling eller
designerdrugs, operation eller palliativ behandling, alle svulster, der ved den mikroskopiske
(histologiske) undersøgelse beskrives som præmaligne (forstadier til kræft), såsom “carcinoma
in situ”, godartede blærepapillomer. Endelig undtages svulster opstået som følge af infektion
med humant immundefekt virus.
Krav: Diagnosen skal være baseret på histologisk eller cytologisk undersøgelse, der er
vurderet af en speciallæge i vævsundersøgelser (patologiskanatomi).
B.
Blodprop i hjertet
Akut tillukning af en eller flere kranspulsårer med nedsat/ophævet blodforsyning til et
betydende område af venstre hjertekammermuskel, som skal medføre nedsat pumpefunktion
17