Forsikringsbetingelser 2024-11-01 - Flipbook - Side 11
Industriens Pension: Almindelige forsikringsbetingelser for forsikringer i Arbejdsmarkedspensionen
Stk. 4
Forsikrede kan vælge, at aldersopsparing omfattet af § 9 helt eller delvist skal anvendes til
livslang pension. Den del, der anvendes til livslang pension, skal overstige et mindstebeløb
fastsat af Industriens Pension. Udbetaling sker som beskrevet i stk. 1 og 2 og med eventuelt
køb af garantiperiode som beskrevet i stk. 3. Når udbetaling som livslang pension er begyndt,
kan forsikrede ikke fortryde udbetalingen med den virkning, at resten af opsparingen udbetales
som engangsbeløb.
§ 13 Udbetaling ved livstruende sygdom (aldersopsparing og kapitalpension)
Forsikrede kan få udbetalt en eventuel aldersopsparing eller kapitalpension før
pensionsudbetalingsalderen som følge af livstruende sygdom, hvis betingelserne i
pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 3 og § 10 A, stk. 1, er opfyldt.
Stk. 2
Der kan ikke ske delvis udbetaling af aldersopsparing eller kapitalpension efter stk. 1.
Stk. 3
Samme sygdom kan kun give ret til at få udbetalt aldersopsparingen én gang.
§ 14 Udbetaling ved død
Hvis forsikrede afgår ved døden – uden at have anmodet om udbetaling af pension i henhold
til §§ 10-12 – består udbetalingen ved død af op til tre elementer: Dødsfaldssum
(gruppeforsikring), rateforsikring ved død (rateforsikring) og aldersopsparing ved død
(livsforsikring).
Stk. 2
Udbetalingen ved død kan ikke være mindre end dødsfaldssummen. Retten til dødsfaldssum
bortfalder senest, når medlemmet når folkepensionsalderen. Hvis der inden for de seneste 12
måneder er udbetalt aldersopsparing eller kapitalpension i henhold til § 13, nedsættes
dødsfaldssummen med et tilsvarende beløb ved udbetaling.
Stk. 3
Hvis værdien af aldersopsparingen overstiger dødsfaldssummen, udbetales – udover
dødsfaldssummen – et beløb ved død (livsforsikring), svarende til forskellen mellem
dødsfaldssummen og værdien af aldersopsparingen.
Stk. 4
Hvis værdien af den samlede pensionsopsparing overstiger udbetalingen efter stk. 2 og 3,
udbetales en rateforsikring ved død svarende til denne forskel.
Stk. 5
Hvis forsikrede afgår ved døden – efter at have anmodet om udbetaling af pension i henhold til
§§ 10-12 – består udbetalingen ved død alene af udbetalingen i henhold til § 9, stk. 2, § 10,
stk. 2, § 11, stk. 3 og eventuelt § 12, stk. 3.
Stk. 6
Udbetaling i henhold til stk. 1-5 er betinget af, at forsikrede ikke har fravalgt forsikringerne.
Udbetalingerne kan nedsættes eller bortfalde, hvis der ikke er tilstrækkelige midler til at
etablere eller opretholde forsikringerne, eller hvis det af skattemæssige årsager ikke er muligt
at etablere eller opretholde forsikringerne uden at foretage dispositioner, der efter
pensionsbeskatningsloven udløser betaling af afgift. De øvrige forsikringer kan nedsættes,
hvis det er nødvendigt for at etablere eller opretholde de forsikringer, der kommer til udbetaling
ved forsikredes død.
11