Bladet nr. 3 - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - Magasin - Side 38
29.-30. MARTS
2025
Interview med Kim Leine
I litteraturen
kan man
tale med
de døde
Forfatteren Kim Leine mener, at alle
forfattere bør skrive mindst én krimi
eller spændingsroman. Læs med her og
bliv klogere på forfatteren, der er aktuel
med sidste bind i Karoline-trilogien.
Af Thomas Behrmann, formidler | Foto: Sara Galbiati
V
i har taget en snak med forfatter Kim Leine om bl.a. bibliotekets betydning, venskab med døde forfattere og om bøger
som en sirenesang.
et lille bibliotek, der var åbent nogle timer to dage om
ugen. Bag skranken sad der en kvinde uden onde hensigter klar med sine stempler. Det var altid spændende
at gå forbi hende og ind i rummet bagved, hvor bøgerne befandt sig. Her kunne alt ske, jordomrejser (Verne), krige (Tolstoj), fængselshistorier (Charriere), indisk
road novel (Kipling), svensk landsbyidyl (Lindgren). Jeg
tog en tilfældig bog, fik et blåt stempel med dato for tilbagelevering bag i bogen, gik hjem og læste dem. Bøgerne blev for mig det, jeg ikke havde i mit liv, fornuftige
voksenrelationer. Dumas, Tolstoj, Kipling blev venner,
og at de var døde for længe siden, betød ingenting, for i
litteraturen kan man tale med de døde. Og jeg oplevede min første alvorlige forelskelse: Pippi Langstrømpe.
Er du vokset op med at gå på biblioteket? Og/eller gør
du det i dit voksenliv?
- Biblioteket var et helle for mig som barn, et fredfyldt,
spirituelt sted, hvor jeg mødtes med mine vennner, Tolstoj, Dumas, Lindgren osv. Biblioteket var min kirke, et
sted hvor jeg ikke var bange. Jeg får stadig denne følelse af ro og velvilje, når jeg nærmer mig et bibliotek i
en provinsby, enten det er i Norge eller Danmark. Der
er et helt særligt lys i vinduerne i bibliotekerne, der kan
ses på lang afstand. Og der er en helt særlig lugt, når
man træder indenfor, en skarp lugt af lim og cellulose,
som jeg forbinder med gamle bøger. Nu besøger jeg
mest bibliotekerne for at holde foredrag. Man kan sige,
at tingene er vendt på hovedet, og at jeg er blevet en
del af biblioteket, som andre søger hen til. Jeg har kort
sagt fundet min plads i livet, klemt inde mellem kolleger
og venner på en bogreol.
Hvilken bog var din første store læseoplevelse?
- Hector Malots Frændeløs. Jeg må af en eller anden
grund have fået en dansk udgave, for jeg kan tydeligt
huske, at titlen var stavet med ”æ”. Det var den første
rigtige bog, jeg læste fra ende til anden. Jeg må have
været ti år. Derefter gik det slag i slag.
Bøgerne blev en sirenesang, der kaldte på mig,
når jeg lavede noget andet. Når jeg var i skole, når
jeg var sammen med naboungerne, når jeg var
til møde i Rigssalen (Jehovas Vidner), lød sirenesangen: Den tid, du bruger på det her, kunne du bruge
Hvad er dit første minde fra dit lokale bibliotek?
- Jeg kommer fra en norsk bygd, Seljord, hvor der var
38
