Bladet nr. 3 - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - Magasin - Side 33
Deltagerne oplever læsegruppen som en meningsfuld,
tryg og stimulerende aktivitet, der bidrager positivt til
deres hverdag.”
Blendstrup, der beskriver et fremtidsunivers, hvor en
børnehave er blevet erstattet af et højhus med 3000
børn, der alle har fået indopereret en lyddæmper. Det
affødte en længere snak om betydningen af omsorg
for mennesker, men også hvad det betyder, hvis den
omsorg forsvinder. En anden novelle, vi læste, endte i
en diskussion om, hvordan man bør opføre sig i en vaskekælder. Alle disse samtaler skaber på skønneste vis
en samhørighed, for selvom vi alle er forskellige og har
vidt forskellig bagage med os, så har de fleste prøvet
at vaske tøj i en vaskekælder, og de fleste kan relatere
til at have mødt dén person, der viste en særlig omsorg
eller opmærksomhed.
Jeg synes i høj grad, at det viser, at litteraturen faktisk er for alle. Der er ikke det emne, der er for stort eller
småt til at blive behandlet, og alle har noget at byde
ind med, for alle mennesker har et levet liv, der gør dem
i stand til at relatere og leve sig ind i teksten. Samtidig kan højtlæsningen også tage én væk fra det, man
kender. Jeg oplever i høj grad at fælleslæsningen også
er et pusterum, hvor man kan koncentrere sig om et
fiktivt univers, i fællesskab med andre, og måske glemme hverdagen og de ting, der ellers fylder, for en kort
stund.”
Plus på den sociale konto
Også selvom man ikke har ovenstående lidelser at slås
med, tyder meget på, at guidet fælleslæsning også
kan give et kæmpe plus på deltagernes sociale konto.
Mange knytter nemlig ofte relationer til hinanden, som
rækker ud over læsegruppen, og man oplever et inkluderende fællesskab, hvor man bliver accepteret som
den, man er.
Samtidig giver det at læse sammen også et fællesskab, hvor deltagerne kan åbne og forstå litteraturen på et dybere plan, end de gør, når de læser alene.
Mange deltagere oplever også, at de bliver introduceret til nye typer af skønlitteratur, som ofte er med til at
udvide deres forståelse af, hvad skønlitteratur overhovedet er.
Som en af deltagerne ved læsekredsen Læsetid på
Horsens Bibliotek siger: ”Selvom jeg læser rigtig meget,
så har jeg aldrig rigtig læst noveller og digte. Guidet
fælleslæsning har fået mine øjne op for den magi, der
kan være i så kort en tekst … Jeg har været så ovenud
begejstret for at være deltager, fordi det har åbnet en
helt ny verden for mig.”
Kom og vær med!
Har du lyst at stifte bekendtskab med guidet fælleslæsning eller anden højtlæsning for voksne, for eksempel Strik & Lyt, så hold øje med bibliotekets hjemmeside
eller spørg personalet. En af deltagerne ved læsekredsen Læsetid giver den bedste anbefaling:
”Det har været interessant og givende at deltage i
Læsetid! Hver gang gik jeg derfra med gode oplevelser
og ny inspiration og viden.”
Du er hermed inviteret.
Fælleslæsning i varmestuen
Også når vi flytter fælleslæsningen ud af biblioteksrummet, kan metoden være med til at starte samtaler
og give plads til pauser og refleksion. Formidler på Horsens Kommunes Biblioteker og uddannet læseguide,
Miriam Yamil, fortæller her om det at læse højt i en af
byens varmestuer:
Det at læse sammen giver også et fællesskab, hvor deltagerne
kan åbne og forstå litteraturen på et dybere plan.
”Den største oplevelse ved at lave guidet fælleslæsning i varmestuen har været at se, hvordan litteraturen kan være med til at åbne op for både små og
store snakke mellem vidt forskellige mennesker. En dag
læste vi fx novellen Den forsvundne pædagog af Jens
Kilder:
Læseforeningen.dk: https://www.laeseforeningen.dk/forskning
Rapport: ”Tid til læsning” – læseforeningen
Bibliotekernes Sprog- og Læsespor, laesesporet.dk
33