Bladet nr. 3 - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - Magasin - Side 29
starte hos Erlend Loe, og Jens Blendstrups Luskefisefortællinger kan også noget helt særligt for mig.
Hvad er din tilknytning til Horsens?
- Jeg bor sammen med min kæreste, Annette, i Stensballe. Jeg flyttede til Horsens for hende, og det er jeg så
lykkelig for. Vi flyttede sammen i hendes lejlighed på
Emil Bojsens Gade for 3-4 år siden og flyttede så i noget større herude i Stensballe for et par år siden, så der
bedre var plads til at have hund. Vi kaldte hende for
en dyr hund dengang. Der er heldigvis også plads til at
have børn, for min kæreste er gravid.
Er der et sted i Horsens, som betyder noget særligt for
dig?
- Der er rigtig mange steder i Horsens, som betyder
noget for mig. Ud over skoven og stranden, kunstmuseet og biblioteket vil jeg fremhæve Platform K. Da jeg
i starten pendlede til Horsens for at se Annette, mødte jeg Julie Due Steffensen på daværende Café Grus.
Det var sådan en dag, hvor togene var meget forsinkede, og så havde jeg pludselig tid til en kop kaffe. Da
hun hørte, at jeg skrev digte, begyndte vi at finde på
alle mulige skæve litterære koncepter sammen. Det er
skønt at være på Platform K. Der er dejlig mangfoldigt
og et væld af spændende og hyggelige arrangementer, klubber og koncerter. Der er plads til at være kreativ
og nytænkende - sådan nogle steder trives jeg godt.
Du kan låne Tobias Dalagers digtsamling på biblioteket, og skriver du selv, kan du læse op til LitteraturJam el. deltage i Poetry Slam. Hold øje med bibliotekes
hjemmeside for dato.
LitteraturJam
LitteraturJam har de seneste år været et
fast element under Horsens Holder. Arrangementet, et samarbejde mellem Platform K,
Horsens Bibliotek og digter/poetry slammer
Tobias Dalager, er en unik oplevelse med litteratur og ord i centrum. Der bydes på både
traditionel litteraturoplæsning, åben scene,
fælleslæsning, skriveøvelser og Horsens Pokalfinale i Poetry Slam!
LitteraturJam er både for dig, der har ord i
maven eller i skrivebordsskuffen og som gerne vil prøve dem af overfor et live-publikum.
Hold øje med hjemmesiden