Bladet nr. 3 - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - Magasin - Side 8
Portræt
LITTERÆRT MOD,
SPEKULATIVE FREMTIDER OG
OPGØR MED DYDSMØNSTRE
Den litterære verdensstjerne Margaret Atwood kommer i efteråret 2024 til Danmark
for at modtage H.C. Andersen Litteraturprisen. I den forbindelse tegner vi her
et portræt af den snart 85-årige forfatter, der har skrevet om skrækindjagende
fremtidssamfund og dybderne i det menneskelige sind
– ikke sjældent med et ironisk glimt i øjet.
Af Anne Kathrine Vindvad Laursen, formidler | Foto: Luis Mora
limaromaner, historisk fiktion, samfundssatiriske fortællinger, feministisk politisk litteratur,
essayistik, graphic novels og inderlige digte
om fugle. Alt det har canadiske Margaret Atwood gennem mere end 60 år bidraget med
til verdenslitteraturen. I sin litteratur leverer hun en sønderlemmende kritik af eksisterende magtstrukturer,
religiøs fundamentalisme og klimafornægtelse - ofte
leveret med en skarp ironisk præcision og en beundringsværdig indsigt i både den menneskelige natur
og den natur, vi alle burde være forvaltere af.
K
- Jeg skriver ikke om
dydsmønstre, af den simple
grund, at sådanne karakterer
ville være utroligt kedelige – og
ikke menneskelige. Ingen af os
er dydsmønstre.
Naturbarnet der blev litterær stjerne
Margaret Atwood blev født i 1939 og voksede op i en
primitiv hytte i den canadiske vildmark, hvor hendes
entomolog-far studerede insekter. Senere tog hun
en akademisk litteraturuddannelse, blev forfatter og
vandt som kun 26-årig Canadas vigtigste litterære pris
for digtsamlingen The Circle Game.
I 1972 udgav hun Survival, den første ikke-akademiske guide til canadisk litteratur, der fastslog cana-
disk litteraturs særpræg og adskillelse fra den mere
dominerende amerikanske og britiske litteratur. Survival gjorde canadierne opmærksomme på deres egen
kulturhistorie, og med værket, som stadig er centralt i
Canadastudier verden over, slog Margaret Atwood sit
navn fast som en uomgængelig canadisk forfatter.
Samme år, nogle år før det senere 70’er opbrud
med patriarkatet i litteraturen, kom gennembrudsromanen Op til overfladen, hvor en mangefacetteret
kvinde udforsker tidligere fortrængte handlinger og gør
op med den konventionelle kvindefigur. Romanen behandler brud med konsumerisme og forbundethed til
naturen, og med den lagde Atwood to af grundstenene
i forfatterskabet, der lige siden har kredset om menneskets forhold til natur og kvinden som meget mere end
blot et velvilligt offer.
Slut med kvindelige dydsmønstre
I Margaret Atwoods litteratur beskrives kvinder som
komplekse individer frem for polerede bifigurer. Ingen af Atwoods karakterer er sort/hvide, for som hun
selv udtaler: ”Jeg skriver ikke om dydsmønstre, af den
simple grund, at sådanne karakterer ville være utroligt
kedelige – og ikke menneskelige. Ingen af os er dydsmønstre”. Til gengæld beskriver hun menneskesindets
dybder og tydeliggør fortællingens magt, f.eks. når hun
skriver om erindring som noget selektivt og flydende.
Romanen Katteøje fra 1988 følger en succesfuld
kunstner, hvis tanker kredser om barndomsveninden
Cordelia og det ondskabsfulde spil, hun i barndommen
var udsat for. Men fortælleren er ikke selv helt uskyldig, og
