Bladet nr. 3 - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - Magasin - Side 6
Bibliotekarisk
”Har I Dixi Mixies
rollator?”
I begyndelsen af dette årtusind, hvor jeg var en ung bibliotekar, kom en kvinde
hen til mit bord, der dengang var på størrelse med en lille robåd, så der var god
tid til øjenkontakt og smil: ”Jeg vil gerne låne en bog om vulva”, sagde kvinden.
Af Janus Andersen, formidler
J
eg var gammel nok til at vide, at der var tale
om de kvindelige kønsdele, men også ung
nok til at føle, at det var en svær samtale at
gå ind i. Handlede det om kønssygdomme
eller kropsforståelse? Måske om noget jeg
slet ikke kunne forestille mig? Jeg besluttede mig for en
blød indgang til samtalen: ”Ja. Er det en specifik bog, du
er ude efter - eller noget generelt?”
Efter en lidt famlende og måske også forvirrende
samtale fandt jeg ud af, at hun var ude efter en specifik
bog, nemlig Vølvens datter, første bind i fantasyserien
Jarastavens vandring. Slet ikke noget, jeg havde kunnet gætte ud fra hendes første spørgsmål.
lig dag kan vi gå fra at hjælpe folk med at finde bøger
til at udfylde ansøgninger om indfødsret eller måske
identificere en kunstner ud fra autografen på et maleri.
Så vi kan altså ikke vide det hele på forhånd - derfor
stiller vi spørgsmål. Processen er grundlæggende trial and error - men det er bibliotekarerne, der samler
alle fejlene op, og forhåbentlig bibliotekets brugere, der
høster udbyttet.
Fejlene
Information, som man holder på, lærer man ikke af – så
på biblioteket snakker vi om de udfordrende spørgsmål. Og om de fejl, vi lærer af. Nogle af de historier, der
fortælles i frokoststuen, fortæller hvorfor vi har brug for
referenceinterviewet.
De forvanskede titler er en klassiker. Der var bogen
”Dippedutfaldera”. Den viste sig at være Driver dug, falder regn af Margit Söderholm. Dixie Mixie med Rollator
(efterspurgt af en bedstemor) var Rotator med Dizzy
Mizz Lizzy. Kim Larsen-sangen om duen blev løst, da
spørger sang lidt: ’Hvor skal vi hen, lille du?’ Og derfor
har vi en bibliotekar, som ikke kan høre ”Hvad gør vi nu,
lille du?” uden at tænke på, at den handler om en due.
”Oranges and Peaches” krævede mere. Forfatteren
hed Charles, men det var først, da spørgeren kom i tanke om, at den skulle være ’biblen indenfor evolutionsteori’, at den rigtige titel kom frem - det var The Origin of Species af Charles Darwin. Men nogle gange
må man indrømme, at den bog kender man ikke – en
kollega skulle til en bogklub, hvor de læste ”Ravnen og
svesken”; det lyder for så vidt sjovt nok, men heldigvis nåede hun at finde ud af, at de havde læst Malene
Sølvstens Ravnenes hvisken. Dette blot for at nå hen til
to pointer: 1. Man skal aldrig være bange for at spørge på biblioteket. Hvis man laver fejl, så finder vi ud af
det sammen. 2. Bibliotekarerne er heller ikke bange for
at stille spørgsmål, der kan lyde dumme. Og det er der
altså en grund til. Sammen bliver vi klogere. Og nej, vi
har ikke Dixie Mixies rollator. Desværre.
Referenceinterviewet!
Det, jeg så omstændigt forsøgte mig med, var det, der i
bibliotekarkredse kaldes for referenceinterviewet - den
samtale, hvor man forsøger at klarlægge, hvad den
anden person er ude efter. Eller hvad man selv har brug
for at vide for at hjælpe med spørgsmålet. Og det er
grunden til, at bibliotekarer ofte stiller spørgsmål, der
kan synes dumme eller irrelevante, når man nu selv
ved lige præcis, hvad man mener.
Dermed ikke sagt, at det er personen på den anden
side af bordet, der laver fejlen. Jeg har selv, med fejlslagen selvsikkerhed, holdt en længere introduktion til
litteraturen om moselig (”jeg tænker i al fald, at du skal
have fat i P. V. Glob!”), før det blev klarlagt, at vedkommende havde spurgt efter ’Noget om motorcykler’.
Derfor stiller vi spørgsmål - ikke for at være irriterende, men for at komme til det rette svar.
Ove Ditlevsen
De fleste kender nok scenen fra filmen Blinkende lygter, hvor Søren Pilmark bekendtgør, at ”Faktisk så er Ove
Ditlevsen en af vores største digtere!” Der er noget af
den fejlslagne selvsikkerhed, som jeg også udstillede.
Og lige den forespørgsel ville de fleste bibliotekarer nok
kunne klare uden store problemer, men på en alminde-
6
