Bladet nr. 3 - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - Magasin - Side 51
også i Benny og Björns skarpt skårede arrangementer.
Fra danseband til popfænomen
Spoler vi nogle år tilbage, havde de fire musikere, inden
de dannede ABBA, alle været aktive på den svenske
musikscene indenfor den folkekære dansebandkultur.
En kultur og genre, som måske bedst kan sammenlignes med vores egen dansktop.
Både Agnetha og Anni-Frid startede i deres spæde
teenageår med at synge i dansebands, inden de begge fik en solokarriere. Benny og Björn opnåede stor popularitet med henholdsvis dansebandsene Hep Stars
og Hootenanny Singers, som op gennem 60´erne lå højt
placeret på de svenske hitlister. De var tydeligvis fire
dygtige musikere med både talent, ambitioner og en
enestående flair for den gode melodi.
En musikalsk revolution
Men alting får en ende. Og efter godt ti hæsblæsende
år med millioner af solgte albums, udsolgte stadiumkoncerter, musikrekorder og et næsten hidtil uset aftryk
på musikindustrien nærmere det hele sig en afslutning.
En kølig brise blæste ind over bandet. Forholdet mellem Agnetha og Björn gik i stykker, hvilket blev udtrykt i
hittet The Winner takes it all, mens Anni-Frid og Bennys
svanesang blev When all is said and done. Og kort tid
herefter brød de bærende brædder i selve bandkonstellationen også sammen. Så med udgivelsen af det
ottende studiealbum , The Visitors, i slutningen af 1981
var en epoke forbi.
- ABBAs musik var sangbar,
catchy og dansevenlig, og på
overfladen fremstod den ligetil
og let tilgængelig. Men løftede man pickuppen og kiggede
nærmere på sporene, var det
også musik præget af kompositorisk genialitet (...)
Vidste du...
I 2024 blev ABBA æret med den kongelige svenske ridderorden, Vasa-ordenen.
Siden udgivelsen af singlen Chiquitita har ABBA
doneret alle indtægter fra sangen til pigers rettigheder i Guatemala.
I forbindelse med ABBAs comebackalbum Voyage fik bandet lavet digitale hologramudgaver af sig selv – de såkaldte ’Abbatarer’.
Fra tysk pop til franske chansons
Så det gik stærkt, da de fire svenskere fandt sammen
som musikalske partnere og desuden også som partnere i privaten og dannede ABBA i 1972.
Særligt da bandet udgav albummet Arrival i 1976,
eksploderede alt omkring dem. Med singler som Knowing me, Knowing you, Money, Money, Money og ikke
mindst kæmpehittet Dancing Queen måtte verden
overgive sig fuldt ud til en musikstil, som med aner til
både tysk pop, franske chansons, italienske arier og
svensk folkemusik havde en unik appel på tværs af landegrænser og folkeslag.
Bandet leverede sange med et tekstunivers, hvori
de fleste kunne spejle sig og finde deres egen stemme,
hvilket gav dem en stærk universel tiltrækningskraft.
Selv USA, som havde været tøvende med at tage
bandet til sig, faldt nu pladask for de charmerende
svenskere og deres på én gang opløftende, men også
melankolske sange. Sange, som strøg til tops på hitlister verden over og her i flere tilfælde lagde sig lunt
over bands som f.eks. Beatles.
ABBAs musik var sangbar, catchy og dansevenlig,
og på overfladen fremstod den ligetil og let tilgængelig.
Men løftede man pickuppen og kiggede nærmere på
sporene, var det også musik præget af kompositorisk
genialitet og med ofte camouflerede komplekse harmonier i både Agnetha og Anni-Frids fraseringer, men
The Sex Pistols var hemmelige ABBA-fans.
ABBA er de bedst sælgende svenske musikere
nogensinde og har solgt over 500 millioner albums og singler.
Brugen af navnet ABBA skulle bandet forhandle
med fiskeforetagendet Abba Seafood, som har
brugt navnet siden 1838.
En epoke, som for alvor startede dén aften i Brighton
Dome, da Agnetha, Björn, Frida og Benny gik på scenen
og fremførte Waterloo for verden. Med deres effektfulde popsang, plateausko, stjerneformede guitar og iøjnefaldende og glitrende kostumer revolutionerede de
Eurovision og blev trendsættere og verdensstjerner.
De skabte et unikt udtryk og en langtidsholdbar lyd,
der satte Sverige på verdenskortet som den melodiske
popmusiks moderland.
Og her 50 år efter er det sange, der stadig bringer
glæde, bygger broer og inspirerer på tværs af generationer verden over.
Så vi siger: ”Thank you for the music, ABBA.”
51