Bladet nr. 3 - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - Magasin - Side 50
TRE MINUTTER
DER SKREV HISTORIE
I anledning af, at det svenske pop-band
ABBAs sang Waterloo fylder 50 år, tager
vi dig med på en lyntur tilbage i tiden til
den lørdag i april, det hele startede.
Af Thomas Behrmann, formidler |
Foto: Fernando Pereira/Nationaal Archief
V
i tager tilbage til lørdag d. 6. april 1974 i
Brighton, England. Nærmere bestemt i
koncertsalen Brighton Dome, som var klar
til at huse den 19. udgave af Eurovision
Song Contest. Her sad 1700 tilskuere klar
til at overvære musikkonkurrencen, som ellers oprindeligt skulle være afholdt i Luxembourg, men blev flyttet til
England i sidste øjeblik grundet økonomiske omstændigheder. Tiden op til havde været tumultarisk med afbud og ændringer, men nu kunne showet endelig løbe
af stablen til glæde for de godt 200 millioner seere, der
havde tændt for fjernsynet netop denne aften.
Ingen vidste, at de skulle være vidne til et historisk øjeblik, som ikke bare blev banebrydende i Eurovision-sammenhæng, men også fandt en afgørende
Lån ABBA CD’er,
DVD’er og vinyler
på biblioteket
plads i musikhistorien helt frem til i dag.
For ude i kulissen sad det svenske bidrag til konkurrencen – bandet ABBA bestående af Agnetha, Björn,
Anni-Frid og Benny - og ventede på at skulle optræde
med sangen Waterloo.
En velkomponeret sang på 3 minutter med en glad
og fængende melodi og med en rytme og et tempo
skræddersyet til danseskoene. I teksten finder vi historien om Napoleon og slaget ved Waterloo som en allegori for tabt og vundet kærlighed i et parforhold.
Det var en ørehænger og et vaskeægte hit. Det vidste bandet. Men at sangen skulle bryde lydmuren til det
internationale musikmarked og med raketfart sende
ABBA øverst på popmusikkens stjernehimmel var mere,
end de havde forestillet sig.
50