Bladet nr. 3 - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - Magasin - Side 46
Interview
Historisk, absurd
og humoristisk
Mere og mere kinesisk litteratur dukker op på bibliotekets hylder,
men hvad karakteriserer den, og hvordan bliver den valgt ud?
Det kan du blive klogere på lige her.
Af Marie Hastrup, formidler | Foto: Xinxin Ren Gudbjörnsson & Li Liuyang
H
vordan vælger man, hvilke bøger der skal
oversættes, blandt de mange tusind bøger, der er til rådighed på kinesisk? Og
hvordan får man så fremmed et sprog og
en kultur oversat, så de danske læsere får
den samme oplevelse som de kinesiske? Bliv klogere
med oversætter fra kinesisk Sidse Laugesen og redaktør Kasper Kaufmann fra Forlaget Klim.
mende var det ikke Kina som sådan, der var indgangsvinklen, det var god litteratur. Og det er jo stadig det,
der interesserer mig ved kinesisk litteratur og ved alt
andet litteratur, vi udgiver.
Er der særlige kendetegn ved kinesisk litteratur?
Sidse: - Tidsmæssigt er det et meget bredt spørgsmål,
både fordi Kinas historie er så meget længere end vores, og fordi der udgives mange tusinde titler om året
i Kina.
Hvis man går ca. 400 år tilbage, var kinesiske romaner typisk meget mere cykliske end vores. De har f.eks.
ikke haft den der plotdrevne hjem-ud-hjem eventyrstruktur i så høj grad, som vi har. Den kinesiske klassiker
Drømmen om det røde værelse af Cao Xueqin er nærmest et uendeligt portræt af, hvad der sker i en familie
dag efter dag uden meget af den lige linje, vi ofte kalder ’handling’.
Et andet forhold, som også afspejles i litteraturen, er
Kinas særlige historie, også når det drejer sig om litteratur og kultur. F.eks. at man fralagde sig enhver kultur
omkring år 1900, og man ændrede skriftsproget i samme periode. Langt senere kommer med internettet den
globaliserede litteratur, og det hele har præget den kinesiske roman.
Hvor startede jeres interesse for kinesisk litteratur?
Sidse: - Det var i forbindelse med mit studie på litteraturhistorie, hvor man helst skulle tilegne sig et ikke-vestligt sprog, og mit valg faldt på kinesisk. Bl.a. fordi jeg
var interesseret i, hvordan den kinesiske poesitradition
er knyttet sammen med beatpoetikken, og jeg gerne
ville være i stand til at læse de gamle digtere fra Tangdynastiet, som Li Bai og Wang Wei, på originalsproget.
- Hvis man går ca. 400 år
tilbage, var kinesiske romaner
typisk meget mere cykliske end
vores. De har f.eks. ikke haft den
der plotdrevne hjem-ud-hjem
eventyrstruktur i så høj grad,
som vi har. - Sidse
Kasper: - Kinesiske forfattere har ofte en anden måde
at bygge en fortælling op på, end vi er vant til. Mange
af de helt fabelagtige kinesiske romaner, jeg har læst,
starter med, at det går rigtig dårligt, og så fortsætter
det bare med at gå endnu værre derfra. Og alligevel er
man som læser bare med. ’Den lykkelige slutning’ skal
ikke nødvendigvis findes i slutningen af romanen, men
undervejs.
Kasper: - Mit arbejde med kinesisk litteratur begyndte
for ca. 10 år siden, da vi udgav den danske oversættelse af Yu Huas At leve, og det er indtil nu er blevet til
ti romaner af tre forskellige forfattere. For mit vedkom-
46
