Bladet nr. 4 - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - Magasin - Side 19
især kan, og vores individuelle forståelse af verden, jeg
følte mig virkelig genkendt af Signes illustrationer - og
jeg ville da i øvrigt ønske, jeg havde en tidsmaskine, så
jeg kunne rejse tilbage til Randers i midten af 80erne
og fortælle mit 10-årige selv, at nok er jeg mariehønemorder, men der skal nok komme noget godt ud af selv
dét engang.
på bare at se ind på dem, hvor et nyt og spændende
univers foldede sig ud. Jeg faldt i sommerfuglegryden,
så i dag ved jeg meget om især larver og pupper. Den
viden var vigtig for mig at få med i PER - og der i bogen,
hvor barnet laver lister over ting, hun indser med larver,
pupper og sommerfugle, var så rare for mig at skrive.
Jeg følte mig forbundet til både noget meget stort og
noget meget småt.
Du er selv en dygtig tegner, og jeg har læst, at du ser
dine fortællinger i billeder, mens du skriver dem. Har
du lyst til engang at illustrere en historie selv?
Man kan godt kalde PER for en langsom bog, der kræver fordybelse, og selvom det er en børnebog, taler
den også til voksne. Tænker du over modtageren, når
du skriver?
- Jeg tegnede, før jeg skrev. Da jeg var barn, lavede jeg
tegneserier og andre illustrerede fortællinger. Det første planlagte og bevidste værk, jeg lavede, da var jeg 6
år, bestod mest af illustrationer og hed: FAR. Min far hed
Per, så på en eller anden mærkelig måde opstod PER
måske endnu tidligere end det med mariehønsene…
Jeg har i en del år taget tilløb til at illustrere mine
egne historier, og flere af dem har jeg faktisk forsøgt
at illustrere, f.eks. Billy smiler rødt, som heldigvis endte
med at blive illustreret af Tom Kristensen. Der er en helt
særlig energi, når nogen illustrerer ens ord, et eller andet med en resonans, når et billedbogsværk er skabt
af to forskellige mennesker, ja, eller flere. Men for mit
vedkommende handler det også om, at på den måde
føles værket mindre ensomt, tænker jeg lige spontant.
- Jeg skriver primært børnelitteratur, fordi jeg synes,
børn er vigtige, og mit ønske er, at de også føler sig vigtige. Jeg ønsker, at børn føler sig kloge, jeg synes, det
er vigtigt, at der udkommer bøger til børn, som har lidt
mere substans end noget med prutter, men noget, de
kan spejle sig i, forbinde sig med og blive udfordret af.
Noget af det mest afgørende i mit liv var at lære at
læse. Det gav mig så meget frihed, så mange eventyr,
så mange ideer - og en stor indsigt i andre måder at se,
opleve og forstå verden og andre mennesker på.
Her i 2024 er vi en virkelighed med konstante inputs,
streaming, evighedsscrolling og det, som nogle betegner som et ’opmærksomhedstyveri’ – på den lidt dystre
baggrund synes jeg, at litteraturen tilbyder noget vigtigt – især i forhold til børn. Det nærvær, den måde at
være sammen på, som man kan have om en billedbog,
det er en måde at komme til stede i verden lige dér,
hvor man er. Det lyder gammeldags og sentimentalt,
og jeg indrømmer da også, at jeg er et menneske med
en stor analog længsel, men jeg er overbevist om, at
vi går glip af noget essentielt, hvis vi ikke fastholder et
forhold til litteraturen og lærer vores unge at få det.
Jeg synes faktisk, det er en svær tid at være forfatter i, men det er også en svær tid at være læser i
- netop fordi der er så meget, der konkurrerer om vores opmærksomhed. Litteraturen er ikke understøttet af
svimlende milliarder og de stærke markedsstrategier,
tech-giganterne styrer vores virkelighed med. Jeg er
meget taknemmelig for, at vi stadig, trods bibliotekslukninger, har så mange biblioteker i Danmark – det er
jo helt særlige kulturelle frirum, som er så væsentlige
for både for vores demokrati, vores kultur – men også
for vores fantasi.
- Jeg
skriver primært børnelitteratur, fordi jeg synes, børn er
vigtige, og mit ønske er, at de
også føler sig vigtige.
Jeg synes aldrig, det er ensomt at sidde og skrive, men
jeg synes, det kan være ret ensomt at udgive. Helt
overordnet synes jeg også, at vi har så mange dygtige
illustratorer i Danmark, at jeg reflekterer, at nok kan jeg
tegne – men kan jeg illustrere!? Men jeg vil så lige nævne, at jeg selv illustrerede forsiden til romanen Hjerneskælv – og det gav mening for mig, ingen usikkerhed
der, så jeg vælger at konkludere, at jeg helt enkelt blot
mangler at skrive den helt rigtige historie til mig selv.
Jeg ved, at du selv ligesom bogens hovedperson er
sommerfugleven. Hvorfra stammer den fascination?
- Jeg har altid været optaget af det, som kribler i naturen, og er egentlig ikke mere fascineret af sommerfugle
end af f.eks. oliebiller – men i 2013 var det, at min svoger, Niels, kom med et gammelt akvarium til mig. Han
havde lavet et nyt låg med tyndt net, og sammen ledte
vi efter sommerfuglelarver. Dengang var jeg væsentligt
funktionsnedsat efter en ulykke og lang sygdomsperiode, så jeg havde svært ved at koncentrere mig om
at læse, se tv og andre ting. Men sammen plukkede
vi sommerfuglelarver, og herefter brugte jeg en del tid
19
