Bladet nr. 3 - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - Magasin - Side 18
Savn og
sommerfugle
I år var danske Zenia Johnsen, som med illustrator Signe Parkins
har skabt bogen PER, nomineret til Nordisk Råds børne- og
ungdomslitteraturpris 2024. Vi har talt med Zenia om bogen.
Af Jette S. F. Holst, formidler | Foto: Zenia Johnsen, Pexels
men så vågnede jeg en morgen med en sætning på
hjernen, den gentog sig selv som en melodistump: ”Engang havde jeg seks små skinnende mariehøns”. Jeg
skrev sætningen ned, og resten af historien fulgte helt
af sig selv, fordi efter den her første virkelig insisterende
sætning vidste jeg, hvad der skulle ske, jeg kendte allerede hele historien, jeg skulle bare lige komme i tanke
om det, for på en eller anden måde er alt i historien om
PER nemlig sandt - også det, som ikke er sket i virkeligheden.
PER er en fortælling om savn og sommerfugle, om
barndom og metamorfose, men også om så meget
mere. Vil du fortælle lidt om hvordan historien opstod?
- Måske opstod PER allerede i midten af 80’erne, hvor
jeg som barn boede i Randers i et socialt boligbyggeri.
Her var beton, hårde kanter, trafik, støj, mennesker, men
der var også et lille grønt område, som vi kaldte Marken, og her elskede jeg at have en fornemmelse af at
forsvinde mellem træer, buske og vilde planter. Og det
var her fra Marken, jeg engang bortførte en håndfuld
mariehøns for at have dem i en æske hjemme under
min seng. Jeg troede, at jeg kunne holde mariehønsene
som kæledyr, jeg syntes, de virkede som venlige små
væsener, og smukke var de også. Men de døde alle
sammen. Jeg havde ellers fodret dem med planter, for
jeg vidste ikke, at mariehøns primært spiser bladlus. Og
jeg skammede mig virkelig over at have taget ansvaret for deres liv. Jeg følte mig som en morder, og den
følelse har jeg aldrig glemt. (Jeg må lige tilføje, at jeg
senere er lykkedes med at holde liv i både akvariefisk,
kaniner og adskillige golden retrievere.)
Lidt mere konkret opstod PER også, fordi illustratoren Signe Parkins en dag skrev til mig: ”Vi burde lave
en bog om sommerfugle sammen.” Ideen var opstået
i Signe, efter at vi ivrigt havde talt om de tusindvis af
sommerfuglelarver, jeg igennem et årti har passet hver
sommer.
Du har jo skrevet flere bøger, men det er første gang,
at du arbejder sammen med illustrator Signe Parkins.
Hvordan kom samarbejdet i stand?
- For mit vedkommende blev samarbejdet etableret,
fordi Signe spurgte og dermed kickstartede min hjerne med en konkret ramme: Noget om sommerfugle. Og
selvom Signe og jeg ikke kender hinanden privat, så har
vi haft nogle personlige samtaler på mail, der gjorde, at
jeg var klar over, at vi vidste nogle af de samme ting.
Vi havde mødt den samme slags voksne, vi er næsten
jævnaldrende, vi er jyder, vi er begge den type, man
ikke rigtigt får noget ud af jage rundt med, vi deler den
samme længsel efter at nyde detaljer i planter, ligesom
vi begge synes, insekter er prægtige og vigtige væsener. Det var et ret godt udgangspunkt.
Selve samarbejdet om PER er foregået på den enkle
måde, at mens jeg skrev, forestillede jeg mig et barn,
en slags sammensmeltning af Signe og mig, samtidig
forestillede jeg mig, hvordan Signes streg ville kunne
vokse vildt igennem værket. For da Signe fik teksten,
blev det hendes. Jeg har ikke blandet mig i hendes
arbejde, ligesom hun jo heller ikke blandede sig i mit.
Sådan er det i øvrigt altid som udgangspunkt, når jeg
laver et værk med en illustrator. På en måde er det som
at få filmatiseret sin fortælling, synes jeg.
Med PER har jeg oplevet en del af Signes valg som
noget intuitivt mellem os. Og jeg synes, det var virkelig
dejligt at skabe PER sammen med hende, jeg oplevede,
at værket opstod af en fin genklang mellem det, vi hver
- På en eller anden måde er alt
i historien om PER nemlig sandt
- også det, som ikke er sket i
virkeligheden.
Jeg arbejder altid på den måde, at historierne finder mig, jeg finder ikke dem. Jeg kan ikke bare sætte mig ned og ”finde på”, og jeg havde ikke lige mødt
en historie om sommerfugle i mine tanker, så i første
omgang tænkte jeg ikke, at det ville ende med en bog,
18
