CSR-Politik - Flipbook - Side 11
Holbøll s.11/23
Kunder og samarbejdspartnere
- Holbølls politikker
Hos Holbøll ved vi godt, at uanset hvor meget vi
eksekverer vores CSR-politikker i arbejdet, så vil
Holbølls troværdighed aldrig være defineret alene
af vores egne organisatoriske organer. For at
sikre, at vores CSR-politik forbliver retningslinjen
for vores eksekverede arbejde og videre udvikling,
må vi derfor udvælge samarbejdspartnere der kan
levere den nødvendige kvalitet og samtidig deler
vores politikker og ambitioner for byggebranchen.
Kun herved kan vi sikre, at vores formulerede
ambitioner ikke bliver til corporate bullshit, men
en transparent beskrivelse af, hvordan vi arbejder.
Vi forpligter os til at vurdere risici ved hvert
samarbejde og undgå potentielt farlige
samarbejder.
For at sikre at de etablerede samarbejder får en
positiv effekt for begge virksomheder, indgår
Holbøll altid en klar forventningsafstemning inden
eller i starten af forløbet.
Værdikæder
Vi er nød til at sikre, at alle led i vores værdikæde
homogent forstærker hinanden. Derfor udvælges
alle led værdikæden med afsæt i vores egne
værdier og politikker. Vi skal have en fælles
forståelse for, hvordan branchen fungerer, og
i hvilken retning den skal udvikle sig. Det er
ikke nok at samarbejderne kan tilbyde os det
nødvendige produkt. Deres egne værdikæder,
herunder deres valg af leverandører og øvrige
samarbejder skal være en refleksion af Holbølls
ambitioner. Derved samarbejder alle Holbølls
organisatoriske og faglige niveauer om at skabe
en stærk indentitet.
Kommunikation
Hos Holbøll sikrer vi altid gennemsigtighed
med, hvad vi forventer og tilbyder vores
samarbejdspartnere. Vi arbejder aktivt med
kommunikationen i det indledende og
igangværende samarbejde og undgår derved
både tidskrævende og dyre misforståelser.
Særligt de indledende og opfølgende
forventningsafstemninger anser vi som et stærkt
værktøj.
Den effektive og ærlige forventningsafstemning
sikrer, at begge parter opnår det ønskede udbytte
af samarbejdet. Forventningsafstemningen vil
være tilpasset hvert enkelt projekt, men omfatter
altid fastsætning af et fælles mål for samarbejdet
samt evt. delmål for hver enkelt virksomhed.
Den vil derudover omfatte en beskrivelse
af, hvordan kommunikationen skal forløbe,
herunder forventede ventetider, relationspleje,
ønskede mødeformer og ikke mindst en klar
ansvarsfordeling samt beskrivelse af, hvilke
ressourcer/kompetencer parterne forventer at
stille til hinandens disposition.
Opbevaring af oplysninger
Vores kunde-, medarbejder- og
projektoplysninger er beskyttet imod
videregivning af personoplysninger og
oplysninger om indkøb m.m. Vores brug
af personoplysninger er reguleret gennem
Databeskyttelsesloven.