Anlægsgartnerne H.Hoffmann - ESG rapport 202 3 FINAL - Flipbook - Side 5
INDLEDNING / GARANTIORDNING
Danske Anlægsgartneres Garantiordning
Danske Anlægsgartneres Garantiordning
Anlægsgartnerne H. Hoffmann A/S er medlem af Danske Anlægsgartnere og er
derved omfattet af Danske Anlægsgartneres Garantiordning.
Garantiordningen har til formål at sikre og udbygge et tillidsfuldt forhold mellem forbrugere og medlemsvirksomheder. Foranstaltningen fungerer som et
sikkerhedsnet under private forbrugere, hvis der er fejl og mangler ved det
håndværk, som en medlemsvirksomhed af Danske Anlægsgartnere har udført.
Ordningen dækker med op til 150.000 kr. inkl. moms pr. byggesag, hvis virksomheden ikke er i stand til at efterleve en kendelse afsagt af Håndværkets
Ankenævn, eller i helt særlige tilfælde ved domstolene. Denne garanti er en
gratis ekstra sikkerhed for dig som kunde.
Sådan fungerer garantiordningen
Danske Anlægsgartneres Garantiordning kan bruges mod et medlem, som ikke
efterlever en kendelse.
Hvis Håndværkets Ankenævns afgørelse bliver indbragt for domstolene, vil gennemførelsen via garantiordningen blive udsat, indtil sagen er afgjort af domstolene
Garantiordningen forudsætter, at der inden for fire uger efter klagerens henvendelse til nævnet bliver foretaget en forundersøgelse/mægling af sagen ved
Danske Anlægsgartnere. Her vil medlemsvirksomheden blive forelagt klagen og
få mulighed for at tage stilling, før den evt. sendes til videre behandling
i ankenævnet.
5