Flexuddannelsen. - Flipbook - Side 91
ELEVFORLØB
Johanne
på lageruddannelsen
VED UDDANNELSESSTART
Johanne er 23 år, da hun begynder på Flexuddannelsen. Hun blev som 12-årig diagnosticeret
med Aspergers Syndrom. Hendes primære udfordring er, at hun er meget sensibel over for lyde
og hurtigt udtrættes, hvilket går ud over hendes fremmøde. Hun har for et år siden færdiggjort
en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Efter STU deltog Johanne i et arbejdsmarkedsforløb, hvor hun var i et praktikforberedende forløb på et kreativt værksted og efterfølgende i praktik på et bibliotek samt en praktik i kantinen på jobcenteret. Da Johanne møder op på
Flexuddannelsen, er det ikke med store forventninger. Hun er præget af det sidste års forskellige praktikker, som hun ikke oplever at være lykkedes med og giver udtryk for, at hun oplever, at
disse arbejdsprøvninger nu fortsætter - bare på en ny adresse.
Johannes uddannelse finder sted på et stort lager. Efter introduktionsforløbet bliver hun tilknyttet en afdeling, der modtager returvarer fra varehuse og foretager ompakning og prismærkning af varer samt påsætning af alarmer. Afdelingen er uden støj fra maskiner og bliver valgt af
hensyn til Johannes følsomhed over for lyde. I begyndelsen af uddannelsen bliver Johanne hurtigt overvældet og udtrættet, hvilket medfører et ustabilt fremmøde. Små ændringer på afdelingen kan bringe Johanne ud af kurs, hun bliver forvirret og ked af det, får tankemylder og føler
sig stresset. Hun bliver forstyrret af kollegernes snak og har svært ved at forstå deres jargon og
humor.
VENDEPUNKTER
Efter et år på uddannelsen er der sket en stor udvikling for Johanne i forhold til mødestabilitet,
selvstændighed og selvopfattelse. En god hjælp for Johanne har vist sig at være daglige samtaler med sin faglærer fra morgenstunden om det, der fylder. Faglæreren kan her forberede
hende på eventuelle ændringer i afdelingen, fx hvis der er mange vikarer. Hvis Johanne har brug
for at gå mere i dybden med en problemstilling, træder vejlederen til. De dage, Johanne føler sig
træt og stresset, vælger hun at kalde for ’mentale dage’. Når Johanne i den daglige morgensamtale fortæller faglæreren, at hun har en ’mental dag’, giver han afdelingen besked. Afdelingen er
indforstået med, at der på mentale dage ikke skal stilles for store krav til Johanne, og at hun kan
have brug for en ekstra pause.
Vejlederen har tidligt i uddannelsesforløbet et møde med de ansatte på Johannes afdeling, hvor
hun fortæller om Johannes styrker og udfordringer, samt hvordan kollegerne bedst kan hjælpe hende. Personalet på afdelingen er meget lydhøre, og det bliver et fælles projekt for dem at
hjælpe Johanne gennem uddannelsen. Afdelingslederen bliver Johannes primære kontaktperson i forhold til at strukturere dagen, varsle om ændringer i god tid og give hende arbejdsopgaver, hun kan mestre. Hendes kolleger bliver opmærksomme på, at Johanne er konkrettænkende
og fortæller hende derfor, når de joker med hinanden eller bruger ironi, og kan se, at hun tager
dem bogstaveligt. Det hjælper Johanne til bedre at forstå, at situationer kan opleves fra flere
perspektiver, og hun får en opmærksomhed på, at konflikter ofte skyldes misforståelser.
91
