Flexuddannelsen. - Flipbook - Side 87
på fagområdet samtidig med, at det giver dem en ro at vide, hvad der skal arbejdes med i løbet
af ugen. Det en god idé at strukturere dagene efter det samme skema for at skabe rutiner og
forudsigelighed for eleverne.
”Efter et kort ”godmorgen” har vi typisk startet dagen med, at jeg har stillet spørgsmål til
dagens emne, som eleverne kan tænke over eller undersøge i løbet af dagen på lageret. Fx
Sikkerhed og ergonomi. Eleverne skal fx undersøge, hvilke arbejdssituationer, hvor det er
vigtigt at kende til og anvende korrekt ergonomi - og hvorfor. Sidst på dagen følges op på
dette i teoriundervisningen.” Faglærer
TRUCKCERTIFIKAT
Eleverne tilbydes et truckcertifikat, når faglærer vurderer, de er klar til det. Truckcertifikatet tages som et eksternt kursus (AMU), der afsluttes med en teoretisk og en praktisk prøve.
Optagelse på kurset kræver, at eleven har kørekort eller kan fremvise en kørekortsattest, som
udfærdiges af egen læge. Det er ikke obligatorisk for eleverne at erhverve truckcertifikatet, men
det anbefales at tilbyde kurset til elever, der har lyst. Det er motiverende og udviklende for eleven og øger jobmulighederne efter endt uddannelse væsentligt, hvis de lykkes med at erhverve
certifikatet. Faglærerens støtte og opbakning under kurset er meget vigtig for de fleste elever,
og det anbefales, at faglæreren eller vejleder inden kursusstart tager kontakt til kursusstedet
og fortæller underviseren om elevernes specifikke udfordringer og behov, så underviseren
kan tage højde for dette. Bl.a. kan der være behov for at bestille it-rygsæk til ordblinde elever på
AMU-centret.
87